Indien vil befri Taj Mahal og andre monumenter for plastikskrald

taj-mahal
Thomas Jazrawi

Nu skal det være slut med bunger af plastikaffald i området omkring Taj Mahal og flere andre historiske monumenter i Indien. 

Det lovede det asiatiske storrige, da man var vært for FN’s Internationale Miljødag (World Environment Day) tirsdag. 

Et område på 500 meter omkring det prægtige kærlighedsmonument skal ryddes for skrald, lød det konkrete løfte. Det samme løfter gælder for i alt 100 historiske monumenter i det folkerige land. 

Det fremgår af en artikel i Indian Times og en video på UN Environments (FN’s Miljøprogram) hjemmeside. 

Fri for engangsplastik i 2022

Samtidigt vil indien være fri for engangsplastik i 2022. Det betyder, at man undgår forurening med engangsbestik og andet materiale i plast fra 1,3 milliarder indiere om få år. 

“Det er en pligt for os alle hver især at sikre, at kampen for velstand ikke bliver en byrde for vores miljø”, sagde den indiske premierminister, Narendra Modi ved en ceremoni for den grønne dag tirsdag. 

Den norske chef for UN Environment, Erik Solberg, hyldede Indiens tiltag og værtskab på mærkedagen. 

“Det har været den største, mens bemærkelsesværdige Internationale Miljødag nogensinde takket være den globale vært Indiens lederskab”, sagde han. 

Der var flere tiltag fra indien og andre nationer på den Internationale Miljødag. De kan findes her og i nendenstående link.