Tid: 21/01/2017 12:00 til 19/02/2017 16:00

Sted: Kunsthuset Palæfløjen, Stændertorvet 3 C (ved Domkirken), Roskilde

Arrangør: N/A

Indiske billeder – indisk samtidskunst i Roskilde

Peben Gondolf har en hjemmeside http://www.indiskkunst.dk/ om Indien og kunsten.

 

Udstillingen løber fra lørdag d. 21. januar til søndag d. 19. februar.

Der har kun været tre udstillinger med indisk samtidskunst i Danmark indtil nu, så Roskilde Kunstforening er stolt af at kunne vise noget af det ypperste indiske kunst.

Udstillingen vil have fokus på indisk samtidskunst, og to internationalt kendte kunstnere, Dhaneshwar Shah og Sunanda Khajuria, kommer til Roskilde i forbindelse med udstillingen.

Udstillingen ferniseres lørdag d 21 januar kl 12.00, hvor både Preben Gondolf og de to kunstnere vil være tilstede.

Derudover er der flere arrangementer i løbet af udstillingen:

Tirsdag d 24 januar kl 19.30 er der kunstner-møde med de to kunstnere.
Søndag d 5 februar kl 14.00 kommer Jytte Abildstrøm og fortæller om indisk dukketeater.
Tirsdag d 7 februar kl 19.30 vil Preben Gondolf fortælle om sin levende interesse for netop indisk samtidskunst.

Se også https://globalnyt.dk/content/imperiet-slaar-igen og

https://globalnyt.dk/content/i-oesten-stiger-kunsten-op

Dhaneshwar Shah er født i New Delhi i 1979. Han har modtaget et utal af priser, bl.a den fornemme National Art Award (UNESCO) og Ashbury Art Award. Han har haft et stipendium i Huan Tie Museum i Kina og Civitella Ranieri i Italien.

Dhaneshwar Shah er involveret i mange kunstprojekter fra forskellige lande, og i maj 2015 deltog han i den anerkendte Beijing Biennale.

Sunanda Khajuria tog sin Master of Fine Art fra College of Art i New Delhi. Hun har haft mange stipendier fra forskellige lande, fx Australien, Rusland og Kina. Hun har studeret avanceret forskning i Chinese Traditional Painting and Calligraphy ved China Academy of Art i Kina. I maj 2015 deltog hun i Beijing Biennale.