Gå til hovedindhold

Mobile menu

Ingen favorit i anden runde af Chiles præsidentvalg

Den første runde af det chilenske præsidentvalg forløb den 19. november, hvor ingen af kandidaterne opnåede nok stemmer til at kunne proklamere en sejr. Den højreorienterede, Sebastián Piñera, og centrumvenstrekandidaten, Alejandro Guillier, skal nu kæmpe om titlen i anden runde den 17. december.
Den højreorienterede Sebastián Piñera fik flest stemmer i første valgrunde men står over for hård konkurrence fra Alejandro Guillier i anden runde 17. december.

Den højreorienterede Sebastián Piñera fik flest stemmer i første valgrunde men står over for hård konkurrence fra Alejandro Guillier i anden runde 17. december.

Chiles regering (CC BY 2.0)

Op til den anden runde i det chilenske præsidentvalg har Sebastián Piñera hævdet, at der var uregelmæssigheder i første runde 19. november. Han hævder, at mange af stemmerne var forhåndsmærkede med to af hans modkandidaters navne, centrumvenstrekandidaten Alejandro Guillier og den mere venstreorienterede Beatriz Sánchez.

Den afgående præsident, Michelle Bachelet, har proklameret på Twitter, at Chile nyder international anerkendelse af dets demokratiske og transparente valg og at de demokratiske institutioner ikke skal diskrediteres. Bachelet er den første kvindelige præsident i Chile og kan lovmæssigt ikke stille op to gange i træk. Hun har stået for en venstreorienteret politik og har formået at sløjfe en lov, der forbød fri abort, indføre retten til vielser af homoseksuelle og sætte miljøet på dagsordenen i Chile. 

To kandidater – ingen favoritter

Efter første runde er der nu to kandidater, der kæmper om vælgernes stemmer i anden runde den 17. december: Sebastián Piñera og Alejandro Guillier. 

Piñera, som repræsenterer ”Chile Vamos” (Kom Chile), fik 36,6 procent af stemmerne i første runde, mens Guillier, som står i spidsen for ”la Nueva Mayoría” (det ny flertal), opnåede 22,7 procent. 

Beatriz Sánchez, som er hovedpersonen i ”Frente Amplio” (bred front) overraskede med 20,27 procent af stemmerne. Frente Amplio repræsenterer en mere venstreradikal populistisk retning, som mange unge er tilhængere af. 

Selvom Piñera fik væsentligt flere stemmer end Guillier, betragtes han ikke som en sikker vinder, da det var forventet, at han havde klaret første runde langt bedre. For Guillier er der derimod langt fra godt 22 procent af stemmerne til 50 procent.

Ifølge El País havde den ultrakonservative José Antonio Kast et overvældende godt valg med knap 8 procent af stemmerne – stemmer som Piñera muligvis havde regnet med at få. Kast repræsenterer den konservative højrefløj og advokerer bl.a. for retten til at have våben i eget hjem og for at lukke grænsen til Bolivia i kampen mod narkotrafik. Han ser gerne at den venstreorienterede ideologi, som den nuværende Bachelet-regering fører politik efter, forkastes.

I anden runde kan Piñera enten forsøge at lægge sig tættere op ad Kasts ultrakonservative linje og dermed opnå nogle af Kasts stemmer. Med den strategi distancerer han sig markant fra centrum og giver dermed muligvis afkald på stemmer herfra. Omvendt kan han vælge at fokusere på at opnå stemmer fra midten, da han uanset hvad ikke kan fange alle Kasts tilhængeres stemmer. 

Guiller får støtte fra venstrefløjen

Det historisk traditionelle kristne parti, la Democracia Cristiana (det kristne demokrati) opnåede skuffende knap 6 procent af stemmerne med deres hovedkandidat Carolina Goic i spidsen. 

Goic indrømmede nederlaget med et ærligt ”det er et dårligt resultat”. Hun spår, at det bliver svært for Piñera at vinde de kristne stemmer, som traditionelt set altid har ligget langt fra højre, og hun støtter Guillier fremadrettet.

Beatriz Sánchez har også givet udtryk for, at hun vil stemme på Guillier ved anden valgrunde. Hun understreger, at det mere er en stemme mod Piñera end for hendes tidligere konkurrent, Guillier. 

Han har proklameret, at han vil gennemføre ændringer i tråd med Bachelets politik. F.eks. vil han slette gælden for de 40 procent mest fattige studerende og han vil gøre op med de monopoler der eksisterer bl.a. inden for pension.