Isbjerg næsten som Sjælland revet løs fra Antarktis

isbjerg_free_great_picture
Forfatter billede

Isbjerget kommer ikke til at få umiddelbar indflydelse på det globale havniveau, da det afbrækkede monsterstykke i forvejen lå i havet. Til gengæld har det "frisat" den sårbare og overvejende landbaserede is bagved.

Til Berlingske siger Sebastian Merrild, chef for Nansen klimaforskningscentret i norske Bergen:

"Spørgsmålet er, hvad der nu kommer til at ske, når proppen eller barrieren er væk. Forventeligt vil der på grund af af et varmere klima ske det, at isen begynder at flyde ud mod havet med stigende fart. Bagved er der formentlig is nok til, at det kan få det globale havniveau til at stige med ca. ti centimeter, hvilket vil påvirke kysterne overalt i verden".

I  dag stiger havniveauet årligt med omkring tre millimeter, anfører Berlingskes kendte miljøreporter Lars Henrik Aagaard torsdag.

Det største isbjerg, man kender, brækkede af fra et andet område af Sydpolen i 2000. Det var på ca. 11.000 kvadratkilometer – eller som Sjælland og Fyn tilsammen. Sjælland har et areal på 7.031 km2 og Fyn 3.099 km2.

Den amerikanske rumadministration, NASA, advarede allerede i maj 2015 om et forestående sammenbrud af Larsen ishylden – se mere på NASA's hjemmeside

Se også om ishylden på Wikipedia