Gå til hovedindhold

Mobile menu

Kampen om milliarderne: Er der plads til udvikling i EU’s nye flerårige budget?

Kan EU holde løfterne om at hæve udviklingsbistanden? EU arbejder lige nu på budget frem til 2026 og der er færre penge med Brexit, men danske NGO’er opfordrer i åbent brev Lars Løkke Rasmussen til at kæmpe for støtten til klodens fattigste i EU’s finanser de næste mange år.

Thomas Jazrawi

EU-institutionerne grubler lige nu over finanserne de næste mange år. Der skal vedtages et nyt flerårigt budget fra 2020, som kommer til at række helt frem til 2027.

Det sker samtidigt med, at en af unionens helt store bidragsydere, Storbritannien, skal forlade fællesskabet og efterlader et stort hul i kassen.

Der skal altså spares eller findes flere midler, og derfor er det uvist, om EU vil være i stand til at indfri løfterne om at hæve støtten til de fattigste. Briterne er nemlig også blandt et af de få EU-lande, der overholder målet om at levere 0,7% af BNI i udviklingsstøtte.

Den samme andel har EU som helhed lovet at komme op på i 2030, men der er et stykke vej endnu.

Globalt Fokus har som platform for 76 danske civilsamfundsorganisationer skrevet et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Her anerkender de EU's økonomiske udfordringer.  

”Vi håber dog, at regeringen vil lade de gode intentioner, som er fremlagt i bl.a. Verden 2030 og Strategien for Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitik afspejle sig i den danske forhandlingsposition”, skriver organisationerne. 

”Deraf følger også, at hensynet til forenkling ikke må overskygge behovet for målrettede løsninger og tydelighed omkring EU’s prioriteter på det udenrigspolitiske område”, fortsætter teksten. 

Det samme budskab er kommet fra mange andre organisationer internationalt, og der er også blevet efterlyst fokus på natur, miljø og klima i det nye budget.

Mangler 10 milliarder Euro årligt

Multiannual Financial Framework kaldes EU’s langsigtede budgetter. Den seneste rækker til 2020, så den skal erstattes af en, der skal holde styr på EU’s finanser indtil 2027.

Den helt store udfordring er, at Storbritannien skal forlade EU. Vurderinger viser, at det kan betyde omkring 10 milliarder Euro (75 mia. danske kroner) mindre til EU årligt.

Det er noget af en spareøvelse, hvis altså ikke, der kan hentes penge andre steder. Generelt ønsker Kommissionen og Parlamentet det samme eller et højere budget.

Medlemslandene er uenige. Bidragsyderne ønsker et smallere budget, mens de nationer, som modtager mere end de giver til fællesskabet, ikke ønsker færre penge i EU-kassen. Førstnævnte er generelt de Vest- og Nordeuropæiske lande, mens sidstnævnte er EU-nationerne i øst og syd.

Hvis der skal spares, er de eneste poster på budgettet, som virkelig kan gøre en forskel, landbrugsstøtten og strukturpuljerne. I modsat fald skal medlemslandene enten punge mere ud eller der skal findes nye indtægter via skatter eller andet.

Kommissionen og Parlamentet har været ude med forslag til at hive flere penge ind, bl.a. via øget støtte fra medlemslandene eller en skat på plastik. De rigeste medlemslande er dog forbeholdne, og bl.a. den danske miljøminsiter Esben Lunde Larsen har udtalt, at han ikke er tilhænger af en skat på plastik. 

Skal nå op på 0,7%

Der er rigeligt af økonomiske hensyn for EU, men udviklingsbistanden er for mange i civilsamfundet blandt de vigtigste. EU har lovet samlet at nå op på at levere 0,7% til verdens fattige flere gange, senest med den nye udviklingsstrategi fra 2016, hvor fristen for at indfri løftet er sat til 2030.

Storbritannien er sammen med Danmark blandt de fem lande, som overholder den målsætning på nuværende tidspunkt, men med briternes udtræden mangler der også midler på den EU-konto.

”I forbindelse med besparelserne på den danske udviklingsbistand har regeringen givet udtryk for, at de øvrige EU-lande skal op på Danmarks niveau”, lyder det i Globalt Fokus’s brev, som fortsætter:

”Det vil vi gerne kvittere for, og vi arbejder gerne sammen med regeringen om at øge niveauet af EU-udviklingsbistand (ODA) fra de nuværende 0,56 procent til 0,7 procent”.

På den positive side vokser udviklingsstøtten fra de to økonomiske giganter Frankrig og Tyskland i disse år.

Opfyldelse af målet om de 0,7% er et af fem punkter, som de danske civilsamfundsorganisationer anmoder statsministeren om at kæmpe for.

Et andet ønske er, at udviklingsbistanden rent faktisk kommer ud over landegrænser og ikke bliver brugt til at finansiere flygtninge internt. Globalt Fokus beder ligeledes de danske myndigheder om at presse på for at den humanitære bistand adskilles fra andre instrumenter i den udenrigspolitikken.

FN’s verdensmål bliver nævnt som et anden fokuspunkt, mens der ligeledes er en opfordring til at prioritere menneskerettigheder og demokrati gennem støtte civilsamfundet.

EU’s næste budget er et af de væsentligste emner på dagsordenen for EU inden der er valg til EU-Parlamentet næste forår.

Læs brevet fra Globalt Fokus i nedenstående link.