Kendis, der blev humanitær

Forfatter billede

Fødselaren, der er født på Als i Sønderjylland, aflagde aldrig helt sin sønderjyske accent, selv om han flyttede fra hjemegnen som ung – dog først efter en tid som journalistelev hos "Sønderjyden" i Aabenraa.

I  1968 kom han til Danmarks Radio, hvor han arbejdede i mere end 30 år, bl.a. i kulturafdelingen og på sporten.

Hans-Georg Møllers og DRs veje skiltes i 2003, siden arbejdede han som nyhedsvært på TV3 og konsulent for TV2 Charlie

Som ambassadør for CARE Danmark har "Gorm" bl.a. fungeret som auktionarius ved en auktion til fordel for CARE og været med til at åbne organisationens udstilling 100 steder at huske før de forsvinder, f.eks. på Energimuseet i Bjerringbro. 

Gorm har flere gange rejst ud for at besøge nogle af CAREs projekter i bl.a. Cambodja og Vietnam. I 2010 rejste han med CARE Danmarks protektor, prins Joachim, til Ghana. I 2012 rejste han atter ud sammen med CARE Danmark og protektoren – denne gang til Kenya og Tanzania.

Gorm er også storyteller for CARE Danmark. I den forbindelse har han holdt mange foredrag om arbejdet i u-landene, og alt fra foredragssale til kirker har lagt lokaler til hans fortællinger.

I januar 2013 kunne eksempelvis over 80 fremmødte hos Ældresagen i Viby Sjælland høre Gorm fortælle om sine rejser. Et af mange arrangementer for fulde huse.

Som ambassadør for CARE Danmark har Gorm mødt mennesker, der slås med tilbagevendende klimakatastrofer, som river deres liv og hjem op med rod. Men han har også mødt stærke kvinder og mænd, der med udgangspunkt i hjælp til selvhjælp kæmper sig tilbage til livet med alt, hvad de har.

"Jeg gør meget ud af at komme fordomme og myter til livs. Det er vigtigt for mig at fortælle, at de indsamlede penge går til de fattige og ikke til dyr administration", siger Gorm til CAREs hjemmeside. Se også Globalnyts omtale her

Privat er Hans-Georg Møller gift med operasangerinden Kirsten Vaupel (72).