Kenya lukker alligevel ikke stor flygtningelejr

Laurits Holdt

Tidligere på året meddelte regeringen at lejren ville blive lukket med udgangen af november.

Der bor ifølge Kenyas myndigheder stadig omkring 260.000 mennesker i lejren. Langt de fleste er fra Somalia, der mere eller mindre uafbrudt har været hærget af borgerkrig siden 1991.

Landets indenrigsminister Joseph Nkaissery begrunder udskydelsen med den ustabile situation og det forestående valg i Somalia.

Organisationen Amnesty International beskyldte for nylig de kenyanske myndigheder for at presse somaliske flygtninge til at rejse hjem. De skulle angivelig blive truet med at miste hjælp til hjemrejsen, hvis de ikke tog afsted med det samme.

Det afvises dog af ministeren, der siger, at hans land overholder konventionerne og sine internationale forpligtelser.

Læs også: Amnesty: Kenya presser somaliske flygtninge til at rejse hjem (15.11.2016)

Ifølge regeringens plan skal alle ikke-somaliske flygtning i januar flyttes til andre lejre, som drives af FN-organisationen. Herefter skal de somaliske flygtninge sendes hjem eller til andre lande. Endelig skal området, hvor den store flygtningelejr i dag ligger, gennemgå en miljømæssig genopretning.