Tid: 09/12/2016 21:00 til 09/12/2016 23:45

Sted: Spillestedet Global Copenhagen, Nørre Allé 7 (i gården bag VerdensKulturCentret), Nørrebro, København

Arrangør: N/A

Koncert med FERIDAH ROSE + ESPO DESPO + LOS FUEGOS

Dørene åbner kl. 20 og koncerterne indledes kl. 21 til ud på natten

Entré: 50 kr.

Koncerterne er arrangeret i samarbejde med World Music Denmark og ORA.

Aftenen byder på magiske toner fra sangerinden Feridah Rose, tekstuniverser med esperanto gruppen Espo Despo og Los Fuegos‘ eskapader. 

Feridah Rose

Soul- og afrosangerinden Feridah Rose markerer sig med sin funky lyd, der afspejler hendes østafrikanske rødder og inspirationen fra Gospel. Med sig har hun sit 9-mands store orkester, der trækker på alt fra reggae, jazz og moderne pop.

Alle brikkerne falder på plads, når Feridah Rose og band indtager scenen og der går ikke længe, før publikum indtager dansegulvet.

Feridah Rose er født i Kampala i Uganda og nu bosat i København. Hun voksede op med musik og sang og har tidligere ledet flere større gospelkor i Danmark.

I 2012 udgav hun EP’en Game Of Love. Titelnummeret blev inkluderet på årets compilation fra World Music Denmark.

Sangerindens seneste udspil, singlen ”Kyelondela”, er en hilsen til hjemlandet og hendes første sang på modersmålet.

Sangen er skrevet i Kampala sammen med en af landets mest populære sangskrivere Sylver Kyagulanyi, og bag knapperne er Ugandas hit-producer Paddy Man.

Se mere om koncerterne, billetter m.v. på

http://globalcph.dk/audition-days-1