Gå til hovedindhold

Mobile menu

Konference: Tyrkiets valg - og europæernes ansvar (København)

Tyrkiets præsident har udskrevet valg til den 24. juni i år. Hvorfor er valget vigtigt? Hvordan er valgets legitimitet set i lyset af den fortsatte undtagelsestilstand? Hvorfor er denne stadig ikke ophævet? Kan det internationale retssamfund acceptere, at tyrkiske medlemmer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet fængslet ved besøg i Tyrkiet? Og kan Europa acceptere, at der fortsat står tyrkiske soldater på syrisk grund?

Tid

Tirsdag, 29. maj 2018 - 13:00 til 17:30

Sted

Christiansborg, Provianthuset, Lokale Pro-D

Af hensyn til Folketingets sikkerhedsregler er tilmelding nødvendig. Tilmelding senest søndag den 27. maj via nemtilmelding:

https://helsinki-komiteen.nemtilmeld.dk/

Deltagergebyr 50 kr. (inklusive kaffe/te og kage) indbetales ved tilmeldingen. Begrænset antal pladser, hurtig tilmelding
anbefales (ved opslagets publicering 30. april var nemtilmeldingen endnu ikke aktiv).

Konferencesproget vil være dansk med enkelte indlæg på engelsk.

Program

13.00-13.10: Velkomst ved MF Søren Søndergaard (EL), vært for høringen.

13.05-13.15: Velkomst ved Formand for Globale Seniorer, Per Bo.

13.15-13.20: Indledning ved Karsten Fledelius, Den Danske Helsinki-Komité.

13.20-13.40: Kader Sevinç, CHP, (Republican Peoples Party). Tyrkiets valg fra Republikanernes synsvinkel (på engelsk).

13.40-14.00: Fayık Yağızay, HDP (Peoples Democratic Party ). Tyrkiets valg fra de kurdiske parlamentarikeres synsvinkel (på engelsk).

14.00-14.30: Öztürk Tümtürk, IHD. Tyrkiets valg fra den tyrkiske menneskerettighedsorganisations synsvinkel.

14.30-14.45: Serdal Benli, Viceborgmester i Gladsaxe og medlem af SF’s Landsledelse. Tyrkiets valg fra en dansk-kurdisk synsvinkel.

14.45-14.55: Korte opklarende spørgsmål til oplægsholderne. 

14.55-15.15: Kaffepause. 

15.15-15.40: Mogens Lykketoft, MF (S), fhv. udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling: Tyrkiets valg og indgreb i Syrien-konflikten – fra et FN-perspektiv.

15.40-16.05: Michael Aastrup, MF (V), formand for den danske delegation i Europarådets parlamentariske forsamling (PACE): Tyrkiets valg og indgreb i Syrien-konflikten – fra et Europaråds-perspektiv.

16.05-16.30: Søren Søndergaard, MF (EL). Tyrkiets valg og indgreb i Syrien-konflikten – fra en dansk parlamentarikers synspunkt.

16.30-17.15: Paneldebat mellem oplægsholderne og spørgsmål fra salen. 

17.15-17.30: Opsummering og afrunding ved Karsten Fledelius, Den Danske Helsinki-Komité.

Moderator: Karsten Fledelius, Den Danske Helsinki-Komité.

Konferencen er arrangeret af Globale Seniorer, Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og Kurdisk Forum.

Konferencen er støttet af en bevilling fra Wistifonden – Folmer og Helle Wistis Fond for International Forståelse.