Gå til hovedindhold

Mobile menu

Kristian Jensen: FN’s verdensmål er en forretningsmulighed

Udviklingstøtte er ikke tilstrækkeligt til at indfri FN’s verdensmål. Derfor skal virksomheder se dem som en forretningsmulighed, var budskabet ved møde på 3GF med den danske udenrigsminister. Det kan føre til en ny global økonomi. 

Thomas Jazrawi

Udviklingstøtten vil langt fra være nok til at financiere FN’s nye verdensmål. Derfor skal virksomhederne vide, at det er en forretningsmulighed.

Det var budskabet fra et pressemøde, hvor bl.a. den danske udenrigsminister Kristian Jensen deltog.

“Vi har netop haft en diskussion om, hvordan vi gør FN’s verdensmål til en forretningsmulighed. Vi må afmystificere målene, og vise, at de ikke er noget meget fjernt fra at lave forretning, men det handler om at lave forretning på en god måde”, fastslog ministeren på mødet.

Det foregik på den store 3GF-konference i København tirsdag. 3GF har netop som hovedformål at forsøge at skubbe de store udviklingsaftaler fra 2015 videre gennem partnerskaber mellem det private og det offentlige.

People, planet and profit

Der skal tusindvis af milliarder til for at indfri de verdensmål, som FN vedtog i september - og det er i amerikanske dollar. Det bliver bestemt ikke nemt at finde de penge, og håbet er, at private midler kan hjælpe med at betale regningen.

“Hvis man kigger på prisskiltet på FN’s verdensmål, kan man se, at udviklingsstøtte ikke vil være tilstrækkelig. Der er behov for ekstra midler”, fortæller Kristian Jensen.

“Derfor skal finansieringen af disse mål ikke blot være af filantropiske årsager, men også for profit”, tilføjer han.

I FN’s verdensmål har man i indledningen beskrevet fem overordnede P’er, der udtrykker omfanget af målene. Kristian Jensen nævnte på mødet tre P’er: People, Planet and Profit.

Lord Mark Malloch-Brown er formand for Business & Sustainable Development Commission, der arbejder med at få erhvervslivet til at investere i bæredygtig udvikling.

Han nævner, at ikke blot er udviklingsbistanden utilstrækkelig. Den vil også i stigende grad blive anvendt til andet end den langsigtede udvikling.

De mange humanitære kriser i verden vil lægge beslag på flere og flere af midlerne i fremtiden, lyder vurderingen. Det gælder særligt svage og skrøbelige stater samt flygtninge.

“Vi kommer til at se, at udviklingsstøtten fokuserer på disse områder. I de hurtigtvoksende afrikanske økonomier, der skal private investeringer tage over”, fortæller han.

Handler om forretning

Grundfos-direktør Mads Nipper forklarer, at virksomhedens forretning handler om to af FN’s verdensmål. Det er mål nr. 6 om adgang til rent vand og mål nr. 13 om at gøre en indsats mod klimaforandringer.

“Det gør en stor forskel, om du ser dig selv som en producent af ting eller som en, der gør en forskel i verden”; fortæller direktøren.

Grundfos handler generelt om forretning. Velgørenhed har virksomheden en fond, der tager sig af, forklarer han. Derimod kan partnerskaber, som 3GF skaber en ramme for, give Grundfos en viden, man ikke selv besidder.

“Regeringer og civilsamfundet hjælper os med viden om det, vi ikke selv kender”, forklarer han.

Anders Berntell, der er direktør i 2030 Water Resource Group (2030 WRG), mener også, at der ligger andre motiver bag investeringer i udvikling end de rent etiske.

“Virksomheder, der engagerer sig, gør det ikke på grund af CSR (Corporate Social Responsibility). De ved, at uden vand vil der ikke være økonomisk udvikling. De indser, hvordan vandknaphed vil påvirke den bredere udvikling”, siger han.

2030 WRG er en ramme for partnerskaber, der vil imødekomme det store gab på 40% mellem efterspørgsel og udbud af vand i 2030, som eksperter forudser.

En ny global økonomi

Lord Mark Malloch-Brown fortæller, at mange virksomheder har været meget skeptiske over for FN’s verdensmål og den nye globale klimaaftale.

“Virksomhederne ser det blot som endnu mere beskatning. De ser det ikke, som vi ser det”; fortæller han.

Han mener, at vi er på vej mod en ny global økonomisk orden. De seneste årtiers økonomisk vækst har gavnet alle, fortæller han, men den økonomiske fest er nu ovre. Den er ikke længere bæredygtig.

Og han mener, at vi allerede nu ser, at virksomheder med standarder for ansvarlighed (Corporate Social Responsibility - CSR) er førende. Virksomheder, der vender sig mod en mere holdbar model, vil klare sig bedst på det lange stræk.

“De, der forandrer sig, vil blive vindere, de,der blot fortsætter, vil være erhvervsmæssige dinosaurer”, fortæller briten.

“Det gælder om at hoppe på toget, før det forlader stationen”, tilføjer han.

Kristian Jensen taler også om, at fremtidens virksomheder må indpasse sig til nye tider.

“Hvis de ikke gør det, vil der ikke længere være en forretning for dem”.

Flere NGO’er frygter, at de private midler ikke når de fattigste. Et af de grundlæggende principper i FN’s verdensmål er, at ingen skal lades i stikken (Leave noone behind).

Den danske udenrigsminister mener, at vi bør fokusere de offentlige midler på de fattigste. Han fortæller, at han var i Addis Ababa til topmøde i juli 2015, hvor en kollega fra Afrika sagde:

“Nu har i sendt jeres ODA (udviklingsstøtte), send jeres CEO’er”.  

Problemet er, ifølge udenrigsministeren, at han var fra Somalia.

“Det er svært at sende danske virksomheder til Somalia”, siger udenrigsministeren.

Derfor mener han, at den traditionelle udviklingsstøtte skal bruges i lande, hvor der ikke er gode markeder.

“Den offentlige sektor og regeringer bør fokusere på de steder, hvor de private investeringer ikke kan fungere”, er meldingen fra udenrigsministeren.