Kunst der ændrer verden?

Forfatter billede

Gordon Brown, Bill Gates og Olafur Eliasson. Verdens hotshots samlet i Davos for at diskutere menneskehedens udfordringer.

Også tre kunstnere var inviteret til at komme med bud på bæredygtig forandring. Det skriver newyorker kunstsitet Hyperallergic 1. februar.

2.500 af verdens mest betydningsfulde topchefer, politiske ledere og toneangivende figurer var samlet fra 25. – 29. januar under World Economic Forum (WEF) i Davos, Schweiz, for at diskutere, hvordan verdens problemer kan løses.

Det sneklædte alpelandskab udgjorde scenen for diskussioner om bl.a. global sundhed og miljø.

Blandt de prominente gæster indbudt til lejligheden var de tre kunstnere: Hollandske Claudy Jongstra, brasilianske Vic Muniz og islandske Olafur Eliasson.

Claudy Jongstra producerer uld-installationer, som f.eks. kan findes i teatre og andre offentlige bygninger. Fårene avler hun selv og den kemikaliefri forarbejdning og vævning af ulden bistås af kvinder fra den lokale landsby, som Jongstra selv har udlært

Et andet bæredygtigt bud kom fra Vic Muniz fra Brasilien. I samarbejde med skrald-samlere fra en losseplads i Sao Paulo samt unge fra favelaen har han lavet projektet, “Pictures of Garbage”, hvor han har produceret portrætter af skrald foruden filmen “Wasteland”, der omhandler projektet (Læs anmeldelse her på sitet).

Herboende Olafur Eliason har begejstret det internationale publikum med sine kunstprojekter, hvori lys og vand er centrale elementer.

Det er også lys der er omdrejningspunktet for hans nye projekt, Little Sun. Little Sun er mere end kunst alene – det er et selskab som producerer billige solenergi-baserede produkter til områder i verden uden el. Hans første produkt er en solenergi lampe, designet som en gul cirkel.

Læs mere om kunstnernes bæredygtige kunstprojekter på nedenstående links:

http://www.claudyjongstra.com/

http://www.wastelandmovie.com/vik-muniz.html

http://littlesun.com/