Gå til hovedindhold

Mobile menu

Kvinder, unge og migration på EU’s udviklingspolitiske dagsorden

Verdens største donor af udviklingsbistand skal investere mere i unge og kvinder, og klodens største udviklingsbudget bruges aktivt til at bekæmpe grundlæggende årsager til migration.
3 ud af 4 af verdens unge mennesker bor i et udviklingsland. De unge skal have et håb om en fremtid der, hvor de har hjemme, siger Tørnæs.

3 ud af 4 af verdens unge mennesker bor i et udviklingsland. De unge skal have et håb om en fremtid der, hvor de har hjemme, siger Tørnæs.

Pernille Bærendtsen (arkiv)

Det er de klare danske aftryk på EU’s nye udviklingspolitiske strategi, som blev vedtaget på et rådsmøde i Bruxelles fredag. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) glæder sig over de danske aftryk på den nye strategi.

”Vi har i Danmark lige vedtaget vores egen udviklingspolitiske og humanitære strategi, hvor kvinder, unge og bekæmpelse af de grundlæggende årsager til migration står som centrale danske prioriteter", siger Ulla Tørnæs fredag i en presseudtalelse.

Hun fortsætter: "Derudover vil vi i Danmark bruge udviklingsbistanden som et aktivt redskab for at fremme hjemsendelse af afviste asylansøgere. Når Danmark selv arbejder for de mål, kan vi nå et stykke vej. Men vi kan gøre endnu mere, når vi får EU til at gå i den samme retning. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at vi har formået at trække EU mod danske mærkesager”.

”Lige nu har vi verdens største ungegeneration, 3 ud af 4 af verdens unge mennesker bor i et udviklingsland. De unge skal have et håb om en fremtid der, hvor de har hjemme. Her tager EU et fælles ansvar og trækker i den samme retning. Det er meget positivt”.

3 billioner dollars årligt for at nå verdensmålene

Med den nye strategi – den såkaldte Europæiske Konsensus om Udvikling – følger EU også op på de nye verdensmål, der blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 2015.

Strategien fastlægger de overordnede prioriteter og principper for EU’s udviklingsengagementer frem mod 2030, hvor partnerskaber med erhvervslivet, private investorer og udviklingslandene selv står centralt.

FN har vurderet, at det vil kræve investeringer for op til tre billioner amerikanske dollars (omkring 21 billioner danske kroner) om året, hvis vi skal nå verdensmålene. Derfor er det en vigtig dansk prioritet at styrke partnerskaber i udviklingssamarbejdet.

(En billion er tusind milliarder).

"Vi kan ikke nå verdensmålene i 2030, hvis ikke vi får alle med. De rige lande skal leve op til FN’s gamle målsætning, vi skal gøre det attraktivt for private at investere og vi skal overføre viden til udviklingslandene" anfører Ulle Tørnæs og lægger til:

"Danmark har været fortalere for denne måde at arbejde på, og jeg er glad for, at det også er blevet en vigtig del af EU’s nye strategi. Men vi er ikke i mål. Danmark er ét blandt kun fem EU-lande, der lever op til FN's målsætning om at give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand. Det er ikke godt nok, og jeg vil fortsat presse på for, at vi får en realistisk og forpligtende europæisk køreplan, så de øvrige 23 EU-lande også lever op til vores fælles målsætning".

I 2016 løb EU’s kollektive udviklingsbistand op i 75 milliarder euro (ca. 560 mia. kr.), hvilket er næsten 60 procent af den globale officielle bistand. I 2016 udgjorde det faste danske bidrag til EU’s udviklingssamarbejde knap 1,8 milliarder kroner.