KVINFOs nye direktør ser byggesten frem for barrierer

henriette_laursen_foto_steen_brogaard_web
Henriette Laursen har en fortid hos AIDS-Fondet og Dansk Ungdoms Fællesråd.
Foto: Steen Brogaard.
Gerd Kieffer-Døssing

20. maj 2017

Henriette Laursen

Født 1965

1993 Cand. jur., Aarhus Universitet
1993 Advokat, Kammeradvokaten
1998 Direktør, AIDS-Fondet
2005 Hiv/aids-rådgiver i Vietnam, Danida (orlov fra AIDS-Fondet)
2007 Direktør AIDS-Fondet
2014 Generalsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd

”Lad os kalde Kvinfo frem på scenen.”

Sådan lød første sætning i Ekstra Bladets leder d. 6. maj. Lederen tog udgangspunkt i en ny rapport om kvinders vilkår i Mellemøsten, som UN Women netop har udgivet sammen med Promundo (se link nedenfor). Indirekte fremgår det, at eftersom eksempelvis 90 procent af de egyptiske mænd mener, at kvinder må tolerere vold for familiesammenholdets skyld, må KVINFO have negligeret ligestillingsproblematikker i Mellemøsten.

Henriette Laursen ryster lidt på hovedet over artiklen. Det faktum, at KVINFO har været aktiv i Mellemøsten i over 10 år, hvor man har været med til at skabe mere ligestilling, er åbenbart gledet hen over hovedet på skribenten.

De to ben

Men det er nu ikke noget nyt.

For selvom det internationale engagement udgør 70 procent af KVINFOs samlede budget, overses det ofte i de danske medier; faktisk har samtlige af de interviews, Henriette Laursen har givet i forbindelse med sin udnævnelse som ny direktør for KVINFO, haft en ’dansk’ vinkel.

Man kan indvende, at det selvfølgelig også er en særdeles turbulent tid for videnscentret, hvor diskussioner om eksistensberettigelse, trusler om lukning og fjernelse af statstilskud og historier om interne stridigheder har fyldt medierne de sidste uger. Alligevel er den manglende internationale vinkel påfaldende.

For KVINFO står på to ben. Det ene er solidt plantet i den danske muld, mens det andet er fast forankret i Mellemøsten, hvor KVINFO siden 2006 har lavet projekter under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) – tidligere Det Arabiske Initiativ.

For Henriette Laursen er der ikke nogen tvivl om, at de to ben også er KVINFOs styrke, fordi det er med til at understrege videnscentrets troværdighed og faglighed, forklarer hun:

”Det er grundlæggende vigtigt at have en dansk og en international afdeling. Dét, at vi også har viden og erfaring med at arbejde med problematikkerne i vores eget land, synes jeg, er et rigtig fint udgangspunkt for det internationale arbejde og giver KVINFO et rigtig godt afsæt.”

Det internationale er ikke et vedhæng

Henriette Laursen ved, hvad hun taler om.

Både AIDS-Fondet og Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor hun tidligere har været henholdsvis direktør og generalsekretær, er konstrueret på samme måde som KVINFO – altså med en base i Danmark og projekter i udviklingslande.

Faktisk var det Henriette Laursen selv, der i sin tid startede den internationale afdeling i AIDS-Fondet, for, som hun siger:

”Jeg har en helt grundlæggende interesse for det internationale. For mig er det ikke et vedhæng, for mig er det en vigtig og grundlæggende opgave.”

Inden hun begyndte i AIDS-Fondet i 1998, arbejdede Henriette Laursen, der er uddannet jurist, i nogle år som advokat for Kammeradvokaten, men selvom hun var glad for det, blev det aldrig de tilfældige sager, der landede på hendes skrivebord, der for alvor drev hende.

”Hos AIDS-Fondet kunne jeg næsten have arbejdet ulønnet, fordi jeg var meget motiveret af selve sagen og af de mange uretfærdigheder, som mennesker blev udsat for,” forklarer hun.

Så selvom det er nogle nye gruppers sag, Henriette Laursen skal tale hos KVINFO, er den rettighedsbaserede tilgang velkendt for hende – dels fra AIDS-Fondet, hvor det for eksempel var de homoseksuelle, hiv-smittede og sexarbejdernes rettigheder, der skulle beskyttes, men også fra DUF, hvor fokus var på en marginaliseret ungdom i Mellemøsten:

”Det, jeg arbejdede med i DUF-regi, var jo i virkeligheden det forhold, at unge udgjorde flertallet af befolkningen i de her lande, men stort set ingen indflydelse havde – og på samme måde kan man sige, at kvinder udgør omkring halvdelen af befolkningen, men også har begrænset indflydelse.”

Fokus på byggesten

Og på den måde vender snakken tilbage til de mellemøstlige kvinders vilkår og UN Women-rapporten, som Ekstra Bladet omtalte i sin leder. For ja, det er klart, at der er virkelig mange udfordringer på ligestillingsfronten i hele Mellemøsten, men hvis man ønsker forandringer, skal man ikke fokusere på barriererne, men på mulighederne:

”Noget, der er vigtigt for mig, er troen på, at vi kan skabe forandringer. Selvom der kommer statistikker ud om Mellemøsten, der viser nogle meget patriarkalske strukturer, så evner jeg også at læse de statstikker og sige: Hov, der er faktisk også 25 procent af mændene, som har nogle gode holdninger til ligestilling, og hvor mænd er med i ligestillingskampen,” forklarer Henriette Laursen.

Selvom de 25 procent ganske vist er de mest veluddannede og mest velhavende, giver det alligevel KVINFOs direktør håb, fordi der er noget at bygge videre på:

”For mig er det magtpåliggende at prøve at sige, at ja, vel ser det alvorligt ud, men hvor er der faktisk nogle byggesten? Og de er der; dem ser jeg.”

I de næste fem år bliver der rig lejlighed til at arbejde videre med byggestenene, for KVINFOs arbejde i Mellemøsten fortsætter frem til 2021 under den nye fase af DAPP. Muligheden for at fortsætte arbejdet andre steder i verden ligger dog ikke helt fjernt – en ny evaluering har netop vist, at KVINFO er klar til at brede sig til andre lande i verden.

Men så langt er man dog slet ikke nået endnu. Der er også den organisatoriske balance at tage hensyn til – vil et større internationalt engagement for eksempel være på bekostning af arbejdet i Danmark? Der er mange overvejelser, og selvom en øget international tilstedeværelse ikke lige nu er på tale, er Henriette Laursen bestemt ikke afvisende for, at det kunne være en interessant vej at gå:

”Jeg ville elske at kunne byde på noget af det, KVINFO kan, i et større antal lande.”