Landinspektør vil bekæmpe hungersnød med ejendomsret

landinspektoer
Landinspektør Cecilie Ravn-Christensen var med på UNLEASH Innovation Lab 2017, hvor der blev arbejdet for at fremme den private ejendomsret i tredjeverdenslande.
Foto: PR
Forfatter billede

Fattigdom og hungersnød er to af verdens allerstørste udfordringer. Det danske landinspektørfirma LE34 ligger inde med specialviden, der kan bidrage afgørende til løsningen af disse globale problematikker.

”Cirka 70 procent af verdens befolkning lever i lande uden velfungerende systemer, der kan sikre borgernes ejendomsret, og borgere risikerer uden videre at få frataget deres jord, hvis dokumentationen ikke er på plads. Det efterlader bønderne uden incitament til at dyrke deres jord bæredygtigt, langsigtet og hensigtsmæssig,” siger Cecilie Ravn-Christensen, der er landinspektør ved landinspektørfirmaet LE34, i en pressemeddelelse.

Hun har netop været virksomhedens repræsentant på den internationale konference UNLEASH Innovation Lab 2017 med fokus på FN’s verdensmål.

”Vi arbejder målrettet med FN’s 17 verdensmål, som skal være med til at eliminere fattigdom i verden i 2030. Og i kraft af vores 200-årige erfaring med blandt andet ejendomsregistrering ser vi det som vores forpligtelse at bidrage aktivt på internationale projekter,” siger Kenneth Norre, der er administrerende direktør i LE34.

Uudnyttet potentiale i små landbrug

I store dele af såvel Asien som Afrika ligger meget landbrugsjord fordelt uhensigtsmæssigt på mange små jordlodder med begrænset dokumentation. For at rette op på dette og få bønder i tredjeverdenslande til at drive landbrug, der er bæredygtige og skaber vækst, er ejendomsretten central.

”Nogle steder ejer en bonde et stykke nedarvet jord, der ikke er nogen papirer på, eller måske har bonden et skøde, der ikke er registreret eller anerkendt nationalt. Hvis der for eksempel kommer internationale investorer, kan staten sælge ejendom, der faktisk ejes af lokale bønder. Hvis de derimod har en beskyttet ejendomsret og selv er herrer over, at de også ejer den om tre, fem og ti år, opstår incitamentet til at bruge jorden bæredygtigt og langsigtet,” siger Cecilie Ravn-Christensen og uddyber, hvordan ejendomsretten også er et grundvilkår for den økonomiske vækst:

”Hele samfundsmekanismen er, at vi skal kunne investere. Hvis du ikke har et anerkendt skøde eller lignende på din ejendom, kan den ikke bruges som sikkerhed, og banken vil ikke låne dig penge til at investere i dit foretagende. I for eksempel Uganda er der i alt under ti landinspektører, som skal håndtere hele landets registrering af ejendomsgrænser. Der er behov for mange flere, og som landinspektører kan vi blandt andet være med til at uddanne lokale og lære dem om hele tankegangen bag ejendomsretten. Vi kan hjælpe med at udvikle et system, der minder om vores eget, hvor ejerskab er juridisk dokumenteret. Derved opstår der et marked, der kan være med til at drive væksten i mange udviklingslande.”