Tid: 06/03/2017 19:00 til 06/03/2017 21:00

Sted: Studenterhus Aarhus, Richard Mortensens stue, overfor studentercafeen. Nordre Ringgade 3, Aarhus C

Arrangør: N/A

Latinofilm Århus: Honduras – Når man dør af at kæmpe for sine rettigheder

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig. Du tilmelder dig på:https://goo.gl/forms/GjB7a7RQDsIiIYAB3

3. marts er årsdagen for mordet på Berta Cáceres. For et år siden brød bevæbnede ind i hendes hjem i Honduras og skød hende.

Mindre end to uger senere blev en anden aktivist, Nelson García, skudt i hovedet af honduranske sikkerhedstyrker og døde på stedet, og de er ikke de eneste der har ladet livet i denne kamp.

Begge har arbejdet mod et stort dæmningsprojekt, der giver negative konsekvenser for adgangen til drikkevand og mad for Lenca-indianerne, hvis naturgrundlag er essentielt for deres levemåde. 

Modige mennesker tager hver dag kampen op for oprindelige folks rettigheder verden over. I Honduras i Mellemamerika er det med livet på spil. De oprindelige folks rettigheder indskrænkes mens usikkerheden vokser.

Oxfam IBIS arbejder imod dette og er gået sammen med repræsentanter fra oprindelige folk, organisationer, virksomheder og regeringer i kampen for oprindelige folks rettigheder. 

Kom og vær med når Oxfam IBIS Latinofilm inviterer til film- og debataften i Studenterhus Aarhus sammen med Verdens Skove.

Vi viser Niels Boels dokumentar omkring Berta Cacéres og de oprindelige folks kamp for rettigheder i Honduras.

PROGRAM

19:00-19:15: Velkomst ved Oxfam IBIS Latinamerikagruppe og Niels Boel, freelance journalist og instruktøren bag aftenens dokumentar.

19:15-19:45: Filmvisning af Niels Boels Retten til at blive hørt (spansk med dansk speak og undertekster)

19:45-20:00 Pause

20:00-21:00: Oplæg ved Niels Boel. Claus Kjaerby fra Verdens Skove vil være med på SKype fra Honduras. Spørgsmål og debat.

Man kan købe drikkevarer i baren.