Libyen står overfor en lang og blodig borgerkrig, advarer FN’s udsending

gettyimages-1127781796
Ødelæggelserne efter de seneste års uroligheder er massive mange steder i Libyen - også her i Benghazi - og nu truer en ny voldsom borgerkrig måske.
Foto: Giles Clarke/UNOCHA via Getty Images
Laurits Holdt

22. maj 2019

Siden 4. april har en væbnet gruppe, Libyan National Army, anført af Khalif Haftar forsøgt at erobre Libyens hovedstad Tripoli. Den er dog indtil videre holdt tilbage af styrkerne, der ledes af den internationalt anerkendte regering i landet.

Offensiven kan være begyndelsen til en lang og blodig borgerkig i landet og det kan true sikkerheden i nabolandene og Middelhavsområdet, sagde Ghassan Salamé, der er leder af FN’s mission i Libyen, UNSMIL, til FN’s sikkerhedsråd tirsdag.

Det skriver FN’s nyhedstjenste.

Sanktioner virker ikke
Kampene mellem regeringsstyrkerne og Haftars styrker har siden offensiven begyndte kostet 460 liv, hvoraf 29 var civile, sagde Salamé. Dertil kommer 2.400 sårede og 75.000, der er flygtet fra deres hjem på grunde af kampene.

FN indførte en våbenembargo mod Libyen i 2011, hvor dog tillader, at regeringen kan få dispensation, hvis det godkendes af en sanktionskomite. Ikke desto mindre modtaget begge sider i den opblussende borgerkrig våben udefra. Så hvis ikke embargoen skal ende som en vittighed, så skal der etableres nogle solide kontrolmekanismer, lød det fra FN-udsendingen, da han talte til sikkerhedsrådet i New York.

”Der er ingen militær løsning og det er på høje tid, at dem der ellers har haft denne illusion åbner deres øjne og indstiller sig på virkeligheden. Libyens mosaik af samfund kan ikke regeres uden alliancer og samarbejder på tværs af hele landet,” sagde han yderligere.

Begik kup sammen med Gaddafi
Khalif Haftar var en del af den gruppe af officerer, der tog magten fra kong Idris i 1969. Et kup der førte oberst Muammar Gaddafi til magten. Gaddafi satte Haftar i spidsen for de Libyske styrker, der i 1980erne kæmpede i Tchad. Her blev han fanget i 1987 og da Libyen officielt benægtede at have soldater i Tchad, så slog præsident Gaddafi hånden af sin kup-kollega.

Efter sin løsladelse rejste han i eksil i USA, hvorfra han forsøgte at vælge Gaddafi. Først i 2011 vendte han tilbage – det var da oprøret mod Gaddafi var i gang – og blev leder af et sammenrend af oprørere iden østlige del af landet.

I dag leder han styret i det østlige Libyen med hovedsæde i Benghazi. Her har han blandt andet opnået popularitet fordi hans styrker drev voldelige islamister ud af byen.