Gå til hovedindhold

Mobile menu

Lost in translation

Den sydkoreanske kvindelige forfatter Han Kang vandt i 2016 den prestigefyldte britiske pris Man Booker International Prize for romanen The Vegetarian. I år er bogen udkommet på dansk. Men skyldes prisen i virkeligheden den engelske oversættelse mere end originalværket?
Oversætter Deborah Smith og forfatter Han Kang ved overrækkelsen af Man Booker International Prize 2016. Romanen har skaffet Kang international anerkendelse, men skyldes det i virkeligheden, at Smith har målrettet oversættelsen til et europæisk publikum?

Oversætter Deborah Smith og forfatter Han Kang ved overrækkelsen af Man Booker International Prize 2016. Romanen har skaffet Kang international anerkendelse, men skyldes det i virkeligheden, at Smith har målrettet oversættelsen til et europæisk publikum?

Global Voices

I Sydkorea blev nyheden om Han Kangs pris modtaget med glæde og stolthed. Pludselig blev den litterære scenes øjne vendt mod landet, og salget af sydkoreansk litteratur steg. Men hurtigt opstod der en mærkelig stemning: Koreanske læsere af den engelske oversættelse af The Vegetarian oplevede at læse en meget anderledes bog end originalværket.

the_vegetarian.jpg

Den engelske oversættelses forside

Den engelske oversættelses forside


Foto:

Hogarth

The Vegetarian blev udgivet på koreansk tilbage i 2007, men vakte dengang ikke større opmærksomhed i Korea. Romanen handler om en kvinde, Yeong-hye, der beslutter sig for ikke længere at spise kød men langsomt bliver fanget i sit eget sinds mørke forestilling om, at hun er ved at blive til et træ.

I 2015 besluttede den 28-årige britiske ph.d.-studerende Deborah Smith sig for at oversætte bogen, selvom hun kun havde lært koreansk i få år. Hun mestrede ikke sproget flydende, og udtalte selv, at hun måtte slå mange ord op og fik assistance af en koreansk medstuderende. Ikke desto mindre vakte det oversatte værk stor opmærksomhed og vandt altså året efter sin engelske udgivelse den prestigefyldte Man Booker International Prize.

I juni i år udkom bogen også på dansk, udgivet af Gyldendal og oversat af Juliane Wammen. Men Vegetaren er oversat fra engelsk, ikke fra originalsproget. Danske læsere vil altså møde en tekst, der af nogle kaldes en gendigtning mere end en oversættelse.

I et interview i Public Radio International i forbindelse med nomineringen udtalte Smith, at hun mener at styrken i en oversættelse ikke ligger i, hvor godt oversætteren kender originalsproget, men hvor godt vedkommende kender modtagersproget. Og det er måske her opskriften på succesen skal findes.

Smith har et ekstremt godt kendskab til den britiske litteratur og det engelske sprog, og hendes oversættelse er på mange måder en fortolkning af det koreanske forlæg, modificeret så det passer til den britiske eller europæiske læser.

Hvor Hans sætninger er minimalistiske og ultrakorte, til tider næsten fragmenter af ufærdige sætninger, tilføjer Smith adverbier, superlativer og emfatiske betoninger, der giver teksten et anderledes og mere lyrisk udtryk. Et eksempel er romanens åbningssætning, hvor Han skriver om hovedpersonens mand, at han ”never really thought of his wife as anything special” (den koreansk-amerikanske forfatter og oversætter Charse Yun's forsøg på en direkte oversættelse). Dette bliver hos Smith til, at han ser sin kone som ”completely unremarkable in any way”.

Smiths tilføjelser gør også, at karaktererne får et andet udtryk end i originalen. Mens hovedpersonen Yeong-hyes mand i Hans udgave er beskrevet som kedelig, klodset og uopmærksom på, at han opfører sig sexistisk, er han i Smiths udgave en arrogant, pedantisk og sofistikeret figur. Smith tilføjer historien og karaktererne mere drama, når hun for eksempel oversætter ”I asked her why” til ”I chose to confront her about it”.

Der forekommer også deciderede fejloversættelser, hvor Smith simpelthen tilskriver handlinger eller replikker det forkerte subjekt, så nogle karakterer kommer til at tale om sig selv i tredjeperson. Det har naturligvis vakt stor furore i Sydkorea og skabt debat om, hvor langt man kan gå som oversætter, men Han Kang har udtrykt opbakning og tilfredshed med oversættelsen.

Tilbage står spørgsmålet, om Smith har gjort britiske og danske læsere en tjeneste eller en bjørnetjeneste ved ikke kun at oversætte de koreanske ord men også at oversætte den litterære form, så den passer til europæiske forventninger til litteratur.