Lykketoft: Vi skal blive og løse opgaven i Afghanistan

Redaktionen

KOMMENTAR

Af Mogens Lykketoft
MF, tidl. minister og udenrigsordfører hos Socialdemokraterne, indlæg i Politiken onsdag (uddrag)

Tragedien med endnu 2 dræbte danske soldater i Afghanistan har på ny kaldt røster frem, der vil have de danske styrker trukket hjem. Jeg vil ikke være med i det kor.

Modsat Irak er vi i Afghanistan på et entydigt folkeretligt grundlag – et klart mandat fra FN. Vi er der, fordi det gamle Taliban-styre var pot og pande med Osama bin Laden. Vi er der for at være med til at forhindre, at disse terrorister kan vinde frem igen og få økonomisk rygstød via herredømme over opiumsproduktionen.

Der er mange positive historier fra Afghanistan. Millioner af afghanske flygtninge er siden Talibans fald i 2001 vendt hjem; der er kommet en vis økonomisk fremgang i landet ; mange flere børn – også pigebørn – er kommet i skole.

Måske er det store ord at tale om demokrati, men borgerne er inddraget i landets styre på en måde, der uden sammenligning er mere vellykket end katastrofen i Irak. I Afghanistan har man på godt og ondt bygget på det traditionelle fundament af stammeledere.

Det er afgørende for Vestens og NATOs troværdighed, at vi er til stede med militær bistand i Afghanistan, indtil præsident Karzai og hans regering kan stå på egne ben.

Ikke alt er hidtil gået godt, og store problemer tårner sig op lige nu. Afghanske og allierede styrker indvikles i hårde kampe med talibanere, der på ny rykker frem – og med uigennemskuelige netværk af krigsherrer og narkobaroner.

Dette tilbageslag skyldes ikke mindst, at verden mistede fokus på Afghanistan – især fra USAs side – efter at Bush invaderede Irak og lagde langt de fleste kræfter dér.

Et så folkerigt, fattigt og gennem årtier krigshærget land som Afghanistan har brug for langt mere bistand til at udvikle samfundsøkonomien og den elementære skole- og sundhedsindsats end det verden har præsteret de sidste 6 år.

Der er også brug for langt mere massiv bistand til at opbygge funktionsdygtige nationale sikkerhedsstyrker. Hæren er godt på vej, men alt for lille. Politiet er hærget af korruption og infiltration.

Der er brug for, at Danmark – sammen med andre nordiske og europæiske lande – hele tiden insisterer på en kritisk drøftelse mellem de allierede af, om vi gør det rigtige og det tilstrækkelige for Afghanistan:

Målet må entydigt være så hurtigt som muligt at ruste afghanerne til selv at løfte deres samfund videre frem og selv at klare sikkerhedsopgaverne i landet.

Men vi må også vedkende os en ansvar for militær tilstedeværelse, så længe afghanerne har brug for det. Vi må afstemme opgavens udførelse bedre med afghanerne og indbyrdes mellem den NATO-ledede ISAF-styrke og USA.

Og vi må gøre alt for at få NATO-landene til at stå bedre sammen om opgaven. Det er farligt, hvis lande som Canada og Holland isoleret beslutter sig for at trække tropperne hjem, og det er beklageligt at ikke alle deltagende lande er lige villige til at tage risiko.

For at nå en sådan grad af fællesskab må vi om nødvendigt bøje os mod hinanden i en løbende redefinering af NATO-missionens opgaver i Afghanistan.

Selv om NATO efter alt at dømme skal være til stede en årrække, så er det vigtigt at begynde arbejdet med en exit-strategi for at understrege at fremtiden er og skal være afghanernes egen.

Sandheden er, at der heller ikke i Afghanistan findes nogen rent militær løsning. Senest har præsident Karzai nævnt muligheden af en fredsslutning med dele af taliban-bevægelsen. Det kan vi udefra ikke blokere. Men vi må kræve sikkerhed for, at det ikke igen lukker terroristerne i Al Qaeda ind ad bagvejen, anfører Mogens Lykketoft.

Indlægget stod i dagbladet Politiken onsdag den 3. oktober 2007

Kilde: www.lykketoft.dk