Mand for retten for at fornærme Burmas militær

Forfatter billede

Burma har indledt en retssag mod en mand, der er anklaget for blandt andet at have postet nedværdigende billeder af landets militærchef, Min Aung Hlaing.

Den 38-årige mand, der er for retten, skal angiveligt have lagt billeder på Facebook af Min Aung Hlaing med en nederdel på hovedet.

Fortsætter posts under varetægtsfængsling

Den 38-årige mand, der har været varetægtsfængslet i sagen i det seneste halve år, afviser at have gjort noget ulovligt. Han siger, at det ikke er ham, der har lagt billederne på nettet, og fastholder, at politiet har fat i den forkerte mand.

Selv om den anklagede har siddet fængslet siden februar, er der fortsat blevet lagt nye billeder og kommentarer på den Facebook-side, som manden er anklaget for at stå bag.

Hvis han kendes skyldig, risikerer han op til 11 års fængsel, skriver medier i Burma.

Flere menneskerettighedsgrupper, heriblandt Human Rights Watch, har anmodet den nye regering om at sløjfe loven helt.