Middelklassen i udviklingslande vokser langt hurtigere end forventet

danaggirl-khoitran
Danang, Vietnam
Foto: CC BY Khoi Tran
Forfatter billede

I en ny rapport fra The Brooking Institution bliver der gjort op med gamle vækstprognoser for den globale middelklasse. Middelklassen i vækstmarkeder er vokset i langt højere grad end tidligere antaget. Med 3,2 milliarder mennesker globalt i middelklassen allerede ved udgangen af 2016 har væksten i udviklingslande overgået de mest positive forventninger – med over 500 millioner mennesker.

Læs rapporten i sin helhed her

På lang sigt estimeres det, at væksten i middelklassen kan stige årligt med 4 procent. Væksten vil dog være størst i såkaldte udviklingsmarkeder. I de udviklede markeder er væksten i middelklassemarkedet modnet, og der forventes en vækst på 0,5 til 1 procent årligt sammenlignet med væksten i middelklassen i udviklingslande, som forventes at ramme årlige vækstrater på 6 procent eller mere. Det er især Asien, som bliver den største drivkraft bag denne udvikling, og rapporten vurderer, at 88 procent af den næste milliard i middelklassen kommer fra Asien.

Selvom middelklassen vokser hastigt i udviklingslandene, ser man ikke nødvendigvis tilsvarende stigende investeringer i offentlige velfærdssystemer, som man gjorde, da veludviklede lande såsom Tyskland og USA var på et lignende stadie. Ifølge World Values Survey fra 2015 skyldes det middelklassens manglende tiltro til regeringer og skattesystemer, hvor middelklassen i vækstmarkederne især føler, at de selv er grunden til deres succes.