”Ministeren ved ikke, hvad det koster at nå ud til danskerne”

rasmus_prehn_foto_nanna_salver_globalnyt_1
Udviklingsminister Rasmus Prehn.
Foto: Nanna Salver.
Laurits Holdt

3. november 2019

Globalnyt bragte 24. oktober et tiltrædelsesinterview med den – stadig lidt – nye udviklingsminister Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet og vi har bedt lederne fra tre udviklings- og solidaritetsorganisationer om at kommentere ministerens udmeldinger. Det er Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i CARE, Morten Nielsen, sekretariatschef i Global Aktion (tidl. Afrika Kontakt) og Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Rasmus Prehn fortæller i interviewet, at statsminister og partikollega Mette Frederiksen bad ham skabe støtte folkelig forankring og opbakning til udviklingsbistanden, hvilket han straks tog til sig.

Ministeren vil gerne engagere flere frivillige eller øge den folkelige forankring ved at kommunikere på en anden måde, som han udtrykker det. Regeringen har dog ikke afsat flere midler til oplysning om udviklingsbistanden.

Men flere penge vil heller ikke nødvendigvis skabe mere opmærksomhed, mener han:

”Man vinder ikke bare ved at sætte en masse penge af. Det handler om at kommunikere i øjenhøjde med folk. Vi skal sprede det gode budskab og møde flere folk ansigt til ansigt,” sagde Prehn og fortsatte:

”Jeg tror på, at de NGO’er, vi har, skal arbejde bedre sammen. Det handler om værdier og gode argumenter, ikke dyre konsulentløsninger.”

Oplysning er ikke gratis

Dyre konsulentlæsninger er da heller ikke svaret fra Global Aktions Morten Nielsen. Men folkelig oplysning er ikke gratis, skriver han i sit indlæg, og udviklingsministeren ”har helt misforstået, eller er måske bare uvidende om, hvad det faktisk koster at komme ud til store grupper af danskere. De sidste års begrænsede adgang til midler til civilsamfundets oplysningsarbejde betyder, at vi har tabt slaget i mange hjem rundt om i kongeriget,” lyder det fra ham.

Han fortsætter:

”Hvis Prehn ønsker at ændre på dette og støtte den bredere folkelige oplysning om globale emner og vores fælles verden, er der brug for en massiv informationsindsats med fokus på globale problemstillinger såsom klimakrisen, og at der sættes fokus på, hvordan der skal ske en global udvikling, der gavner de mange og ikke kun de få.”

”Og så må ministeren forstå, at der er rigtig meget samarbejde på tværs, men politikernes krav om større egenfinansiering hos NGO’er i Danmark gør måske ikke ligefrem samarbejdet lettere.”

Fra chefkontoret hos Mellemfolkligt Samvirke bakker Tim Whyte op om ministerens fokus på at skabe begejstring, og om tanken om at de forskellige aktører inden for bistanden skal arbejde mere sammen. Men også han mener, at der er behov for flere midler til oplysning:

”Det vil selvfølgelig stadigvæk koste en investering i oplysning og forankring – og det er en forudsætning, at ministeren også kan finde de nødvendige resurser til at prioritere det. Men gør han det, og kan de danske civilsamfundsorganisationer samarbejde om at række ud til vores store bagland, så har vi en unik chance sammen,” skriver han blandt andet.

Indsats for klimaet på bekostning af indsatsen for de fattigste

I interviewet med Globalnyt fortæller Rasmus Prehn også om hans og regeringens fokus på Afrika:

“Min vision er at udvikle Afrika. Gøre det mere bæredygtigt og selvstændigt, så det fremtidigt forhåbentlig kan blive en ligeværdig samarbejdspartner.”

Men som Jesper Helgaard i sin analyse for Timbuktufonden har vist, så er der ikke flere danske bistandsmidler på vej til Afrika – tværtimod, for Danmarks øgede støtte til Den Grønne Klimafond, der skal hjælpe udviklingslandene med at imødegå klimaforandringerne, tages fra den eksisterende udviklingsbistand.

Her slår CAREs Rasmus Stuhr Jakobsen ned i sit indlæg:

”Et foregangsland lader ikke verdens fattigste betale regningen. Og da slet ikke for en fest, de ikke selv var med til. Og det er desværre det, der sker, når klimastøtten i finanslovsudspillet bliver finansieret med penge fra udviklingsbistanden. Penge, der er øremærket indsatser, der bekæmper sult, fattigdom og ulighed,” skriver han blandt andet i sit indlæg.

Brandslukning – hvor og hvornår?

Et tredje område, som udviklingsministeren kommer ind på, er humanitær bistand eller ”brandslukning”, som han kalder det:

”I dag venter man, til katastrofen er indtrådt. Hvis man har en mulighed for at lokalisere problemer i tide og sætte ind med ’brandslukningen’, før man gør i dag, så kan man måske sætte ind lidt tidligere og måske få et langsigtet perspektiv indbygget.”

Det er rigtig set, lyder det fra Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær.

”Det er veldokumenteret, at forebyggende indsatser er meget mere effektive end katastrofebistand – både billigere og også bedre for lokalbefolkningen, som dermed kan undgå smerte og ødelæggelse. Men i en tid hvor unge går på gaden verden over under parolen ”our house is on fire”, er det værd at overveje, hvad vi egentlig mener med ”tidlig brandslukning” og hvor vi skal lave den henne,” skriver Tim Whyte og fortsætter:

”Tidlig brandslukning er jo noget af det, Danmark laver i forvejen i form af langsigtede bistand, der skal hjælpe landene til selv at stå imod disse udfordringer gennem god regeringsførelse og et aktivt civilsamfund. Men det er lige præcis det, vi ender med at skære ned på for at finansiere mere krisebistand.”

”Derfor er det også svært at se fornuften i en finanslov, hvor støtten til bistand i Afrika skrumper. Det svarer til at spare penge på røgalarmer og brandslukningsudstyr, mens skovbrandene udvikler sig lige uden for byen.”

Læs de tre indlæg i deres fulde længde her:

Morten Nielsen, Global Aktion: Kom ind i kampen, Prehn

Rasmus Stuhr Jakobsen, CARE: Verdens fattigste betaler for den grønne garnering i finanslovsudspil

Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke: Lad os gribe chancen, kære solidaritetsminister!