Annoncør: Mosgaard Consulting

Ansøgningsfrist: 15/05/2017

Job: Mosgaard Consulting: Målrettet kursus for medarbejdere der skal arbejde i udlandet



 

Målrettet kursus for medarbejdere der skal arbejde i udlandet

 

 

Danske virksomheder og organisationer udsender mange og betroede medarbejdere til andre lande, hvor kultur, sikkerhed og sundhedsforhold er meget anderledes end i Danmark. Sikkerheden og helbredet for de udsendte medarbejdere og evt. medfølgende ægtefæller og børn bør forberedes – af hensyn til de ansatte men også for at deres indsats bliver effektiv

I perioden 12. til 16. juni tilbyder Mosgaard Peace and Security i samarbejde med en række andre eksperter på området et kursus, som skal forberede kommende udsendte og hyppigt rejsende til opgaven. Kurset retter sig også mod pårørende og HR-afdelinger, som forestår udsendelser af medarbejdere.

Kurset Sikkerhed og helbred for udsendte og rejsende gennemføres på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg med afstikkere til bl.a. Randers Regnskov, hvor modulet ”kryb og kravl” gennemføres.

Kurset omfatter en vekslen mellem teorilektioner og praktiske øvelser over en række emner: forhandlinger med myndigheder, kulturforståelse, effektiv anvendelse af tolk, forhold over for slanger og insekter,  sikkerhed i hjemmet, på hotel og under transport, sygdomsforebyggelse, førstehjælp, forhold overfor tyverier og røverier, imødegåelse af korruption og bestikkelse, evakueringsplanlægning og –forberedelse, stress management, undgå gidseltagning, rejseforberedelse, kontakt til familie og venner,  handlebaner/rollespil og hvordan det er, at vende hjem igen.

Kurset gennemføres på dansk med enkelte indlæg på engelsk.

Nærmere oplysninger: Kursusleder, oberst Kurt Mosgaard, telefon 25546405, e-mail [email protected] .

Hjemmeside www.mosgaardconsulting.com.

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.