Gå til hovedindhold

Mobile menu

Mozambiquiske kvinder sender tankerne på tværs af verden

Kvindelig kunstner fra Maputo er aktuel med udstillingen ”Mulheres Moçambicanos” i Fundação Fernando Leite Couto i Mozambiques hovedstad Maputo.
Maleri fra udstillingen med titlen: Ginoca (80x100 cm, Akryl)

Maleri fra udstillingen med titlen: Ginoca (80x100 cm, Akryl)

Fundacão Fernando Leite Couto

Gizela Bambo har malet en serie af malerier, der portrætterer mozambiquiske kvinder, som antydet i udstillingens titel. Billederne er stærkt figurative med en stram fokusering på kvindernes øjne. Ved første øjekast lægger billederne sig ind i en naivistisk tradition, som vestlig kunsttradition ikke normalt har meget tilovers for, men ved nærmere kendskab sender billederne tankerne på tværs af Atlanterhavet til mexicansk murmaleri, og man genkender også en inspiration fra Frida Kahlo.

Kvinders stærke øjne

Nogle dage efter udstillingen møder Globalnyt kunstneren i hendes hjem i den lille kystlandsby Tofinho ved byen Imhambane 500 km nord for hovedstaden Maputo. Her byder Gizela Bambo på frokost, og bagefter fortæller hun om sine billeder.

Ind imellem afbrydes vi af hendes meget talende franske mand, når han synes, hun er for ydmyg og tilbageholdende, men hun afbryder også ham, når hun er uenig eller synes, at han er for meget, og løfter sin slanke og karakteristisk formanende pegefinger.

Jeg spørger Gizela Bambo om baggrunden for billederne af de mozambiquiske kvinder, og hvordan hun begyndte at male.

Hun fortæller, at hun første for to år siden begyndte at male, men at hun hele sit liv har haft lyst til at være billedkunstner. Der var ikke noget bestemt, der gjorde udslaget, men den speedtalende Matthieu (hendes franske mand) supplerer med at forklare, at Gizelas opvækst har været præget at stram og streng skolegang, hvor der ikke var plads til meget andet.

Hun forklarer, at billederne ikke er portrætter af bestemte kvinder, men hun interesserer sig for kvinders indre skønhed, som hun bestræber sig på at få frem i sine malerier.

”Jeg er særligt interesseret i øjne, kvinders stærke øjne,” svarer hun.

Netop øjnene er meget centralt til stede i alle billederne. Store runde øjne. Man føler sig nedstirret, kigget på og observeret, iagttaget af kvinderne. Måske et kvindeligt blik, der kræver et svar af den, der ser billederne.

Små detaljer i hverdagen

Om sin inspiration siger hun, at den ikke kommer et bestemt sted fra, men at det ofte er noget hun tilfældigt ser eller oplever, der hvor hun færdes.

”En dag gik jeg langs Avenida Kim Il Sung i Maputo, og lige i nærheden af Fundacão Leite Couto så jeg et træ, der havde en meget smuk rød blomst. Blomsten inspirerede mig til et af mine billeder, hvor kvinden har en rød hovedbeklædning,” fortæller Gizela Bambo.

Hovedbeklædning, hår og tøjet er fremstillet med stor sans for detaljer og med skarpe, kontrastfyldte farver. Det er de klare og skarpe farver, der er med til at sende beskueren på den anden side af Atlanten, og det er de stærke øjne med deres insisterende og mutte blikke, der kan minde om Frida Kahlos selvportrætter.

Eftermiddagen sammen med Gizela Bambo og hendes famllie slutter med, at hendes 4-årige søn, Leo, giver mig en lektion i portugisisk, mens hans selv øver sig på fransk (hans fars modersmål).