Gå til hovedindhold

Mobile menu

Mugabes jordbesiddelser under lup

Zimbabwes nye landbrugsminister Perrance Shiri vil have have overblik over eks-præsident Robert Mugabes jordbesiddelser med det formål at omfordele jorden i tråd med landets politik om “en familie - et landbrug”. Det skriver det zimbabweanske netmedie Newsday. 
Zimbabwes tidligere præsident Robert Mugabe med sin hustru Grace Mugabe (th.)

Zimbabwes tidligere præsident Robert Mugabe med sin hustru Grace Mugabe (th.)

CC BY GovernmentZA

Zimbabwes nyudnævnte landbrugsminister Perrance Shiri har angiveligt indledt en undersøgelse af eks-præsident Robert Mugabes mange jordbesiddelser med det formål at redistribuere jorden og efterlade Mugabe-familien med ét landbrug i tråd med
med Zimbabwes politik om, at hver familie kun må eje ét landbrug.

Det skriver det zimbabweanske netmedie Newsday, som oplyser at Mugabe-familien anslås at eje mere end 16.000 hektar jord fordelt på op mod 14 landbrug i det sydafrikanske land.

Med henvisning til kilder i Zimbabwes Department of Lands, skriver Newsday, at landets tidligere førstedame Grace Mugabe, ved magtskriftet i november 2017, (Robert Mugabe trådte tilbage som landets præsident d. 21 november 2017, red.) var i færd med at anskaffe sig nye jordbesiddelser i Mazowe-området, hvor Mugabe-familien allerede driver det såkaldte Gushungo mejeri-projekt.