MYANMAR: Usædvanlig erklæring fra dansk ambassade

Forfatter billede

“WA LONE og KYAW SOE OO HAR VÆRET UDSAT FOR ET KOMPLOT, FRIGIV DEM OMGÅENDE” er den klare besked på ambassadens facebook-side i onsdags, den 25. april.

Det er udsædvanlig skarpe ord, der kalder på, at Myanmar erkender et politikomplot og viser sig som en ægte retsstat ved at løslade to Reuters-journalister. Meddelsens fortsætter –

“Reuters-journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo skal idag endnu engang møde i retten efter at have tilbragt 19 uger bag tremmer, blot for at udføre deres arbejde som journalister. De bidrog til afsløringen af, hvordan Myanmars sikkerhedsstyrker var involveret i drabet på 10 muslimske mænd i landsbyen Inn Din i den nordlige state, Rakhine. Syv soldater er kendt skyldige og idømt 10 års fængsel. 

Ved at løbe en stor personlig risiko bekræftede politichef Moe Yan Naing under sit vidneudsagn, hvad der har været åbenlyst for de fleste upartiske observatører siden journalisternes arrestation: Nemlig at Wa Lone og Kyaw Soe Oo har været udsat for et komplot af politiet.

Sandheden er endelig ude, og den åbenlyse beslutning, dommeren må tage, er denne: Bring en ende på denne skamfulde proces og løslad omgående Wa Lone og Kyaw Soe Oo. Vis verden, at Myanmar er en retsstat.

#FreeWaLoneKyawSoeOo