Gå til hovedindhold

Mobile menu

Når vandet bliver til en trussel

Alle har brug for vand, og vand er også anerkendt som en menneskeret. Alligevel kan vand udgøre en trussel som de seneste billeder fra Texas er et skræmmende eksempel på, når vi ikke er i stand til at håndtere de store mængder regn.
Oversvømmelse i Hanoi, Vietnam 2008.

Oversvømmelse i Hanoi, Vietnam 2008.

haithanh (CC BY 2.0)

Det behøver dog ikke være sådan. Med en god klimatilpasning kan mange problemer undgås. Diger kan bygges, kloakering lægges, og metrologer kan give besked om kommende uvejr i god tid, så mennesker kan komme i sikkerhed.

Der er brug for flere tilpasningsløsninger, og netop det bliver diskuteret i denne uge. ”World Water Week”, et globalt møde der bringer regeringer, eksperter og organisationer fra hele verden sammen for at diskutere vand.

Mødet, der finder sted i Stockholm, skal hjælpe os med at håndtere vand på en bedre måde. Både for at sikre adgang til vand, og for at hjælpe os, når for meget vand leder til oversvømmelser, som dem i Texas. 

Det er ikke kun i Texas vand skaber problem 

Og det er godt at der tales om vand i Stockholm lige nu.

Forskerne peger på, at klimaforandringerne vil have stor effekt på netop vand.

Om klimaforandringer er direkte skyld i for eksempel episoden i Texas er ikke sikkert, men sikkert er det, at intensiteten af disse vejrfænomener bliver øget.

For eksempel forventes det, at mange regioner i verden vil opleve optil 15 procent mere regn for hver grad den global temperatur stiger.

Det forventes også, at luftfugtigheden i atmosfæren vil øges med 7 procent for hver grad. Det vil ligeledesføre til mere regn. 

Mange af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdslande har haft problemer med vand den seneste tid. I sidste uge var der for eksempel altødelæggende oversvømmelser i Nepal, hvor 18 provinser blev ramt.

Oversvømmelsen har ifølge det nepalesiske indenrigsministerium dræbt 142 mennesker, og omkring 80.000 huse er blevet fuldstændigt ødelagt.

Der har været store tab af folks ejendom, specielt afgrøder og husdyr. Folkekirkens Nødhjælp har sammen med vores partnere i ACT Alliance udleveret nødhjælpspakker til ramte mennesker og familier. 

I u-lande kan selv det mindste uvejr være fatalt, og familier kan fra den ene dag til den anden miste hus og levebrød. Basale løsninger, der for os i Vesten er en selvfølge, som kloakering og dæmninger, mangler mange lande.

Der er brug for planer for, hvad der skal gøres, når regnen kommer og udvikling af diger og afløb for at forhindre fremtidige katastrofer.

Kort sagt så er der er brug for et øget fokus på klimatilpasning, så konsekvenserne af orkanen i Texas og oversvømmelsen i Nepal ikke behøver at blive så katastrofale.

Vand behøver ikke være et problem, det burde være noget vi nyder godt af.