Gå til hovedindhold

Mobile menu

Nigeria vinder VM i landsholdstrøjer

Den mest ventede landsholdstrøje til årets VM i Rusland ramte endelig butikkerne i fredags. På få timer var alle tre millioner eksemplarer af Nigerias hypede retro-trøje udsolgt verden rundt. 

Nike.com

Tre millioner forudbestillinger og lange køer foran Nikes flagskibsbutik i London - og alt udsolgt på få timer verden rundt. Det var resultatet, da årets mes hypede og ventede VM-trøje kom på hylderne fredag sidste uge.



Screenshot fra Twitter

Da Nigerias landholdstrøjer til årets VM i Rusland blev præsenteret tilbage i februar, tog de internettet med storm og siden er hypen kun vokset, båret frem af modeblogs, modemagasiner, kendte fodboldspillere og såkaldte influencers på de sociale medier.

Senest er de nigerianske trøjer blevet kåret til årets bedste VM-trøje i en stor rundspørge, foretaget af sportsmediet Sky Sports.



Nike.com

Nike beskriver trøjerne som retro-inspireret med en “underspillet homage til Nigerias VM-trøje fra 1994,”.

Det er endnu ikke bekræftet, om Nike har planer om at producere flere af de eftertragtede trøjer.



Nike.com