Nigerianske kvinder imponerer Facebook-stifter

Stifter af een af Afrikas største Facebookgrupper, Lola Omolola, mødes med Mark Zuckerberg
Foto: Mark Zuckerberg Facebook
Forfatter billede

Noget kunne tyde på, at rigtig mange nigerianske kvinder har behov for en stemme. For i løbet at få år har den nigerianske kvinde-Facebook-gruppe FIN – Female IN – vokset sig til én af Afrikas største og mest indflydelsesrige grupper ifølge The Guardian Technology.
 

Historier om alt

Formålet med gruppen er at fungere som et fordomsfrit åbent rum, eller ’safe space’, hvor kvinderne kan dele fortællinger, som de ellers ikke ville turde dele ansigt til ansigt med andre. Det er ærlige historier om alt fra utroskab, overgreb og børnemishandling til humoristiske opslag om pinlige datinghistorier.

Man kan ikke dele historier anonymt i gruppen, men medlemmerne har tavshedspligt, og det er et åbenbart så stort et hit-koncept, at selv stifteren, nigerianske Lola Omolola, er overvældet. Hun havde ifølge en forhåbning om 1000 medlemmer på et par år.
 

Provokeret af Boko Harams kidnapning

Til BBC fortæller Omolola, som voksede op i Nigeria, men flyttede til USA i 2000, at hun havde haft ideen om at starte et forum for kvinder op i noget tid. Den endelige beslutning tog hun i 2014, da den militante islamiske oprørs-gruppe Boko Haram kidnappede 276 skolepiger.

”For jeg vidste, hvad der lå bag kidnapningen", siger Omolola til BBC World, og fortsætter,

”Når du vokser op et sted, hvor en kvindes stemme ikke tæller, så… kom det ikke bag på mig, at en gruppe mænd kunne kidnappe og gøre disse piger til slaver. De så dem jo ikke som ligeværdige.”

“Da jeg var mellem tre og seks år, lagde jeg mærke til, at hver gang en pige udviste bare en lille smule selvbevidsthed, blev hun dysset ned. Hver gang jeg sagde noget, blev jeg nevet. Af tanter, onkler, sågar min mor.”

Facebooks hurtigst voksende gruppe

Og gruppens formål om at være et sted, hvor man kan dele alt det, som ellers ikke vil være velset at gøre offentligt, må siges er en uomtvistelig success.

Med sine godt en million ‘FINsters’ er gruppen én af de hurtigst voksende ’communities’ på Facebook, og det har imponeret Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg, som mødtes med Lola Omola tidligere på måneden i forbindelse med det afholdelsen af det første Facebook Communities Summit.