Gå til hovedindhold

Mobile menu

Nordafrikas næste krig

En krig i Vestsahara vil ikke nødvendigvis begrænse sig til dette territorium, men vil kunne brede sig til nabolandene og medføre nye flygtningestrømme mod Europa.

Kurt Mosgaard

Et enkelt skud. Mere skal der ikke til, før den næste krudttønde i Nordafrika antændes. Det kan starte med, at utilfredse unge saharawier bliver trætte af at vente og beslutter, at ”nok er nok”.

De kunne i ly af mørket snige sig tæt op til den marokkanske forsvarsvold, som deler Vestsahara i to, og affyre et skud. Skuddet vil blive besvaret fra forsvarsvolden – og krigen i Vestsahara er genoptaget.

26 års våbenhvile og kold krig med nytteløse politiske forhandlinger vil blive afløst af en krig med kamphandlinger, dræbte og sårede soldater og civile, nye flygtningestrømme og øget økonomisk uføre for alle involverede.

Krigen vil ikke nødvendigvis begrænse sig til Vestsahara men vil kunne brede sig til nabolandene Marokko, Algeriet og Mauretanien. Europa vil opleve nye strømme af flygtninge i både over Middelhavet og til De Kanariske Øer samt ad landjorden til de spanske enklaver på den nordafrikanske kyst.

Folkeafstemningen kom aldrig

Det var ellers ligetil, da krigens parter, Marokko og saharawiernes Polisario, i 1991 gik med på FN's våbenhvile og indledte forberedelserne til den folkeafstemning, som Folkeretten anviser som model for tidligere kolonier.

Men saharawierne fik aldrig deres folkeafstemning. Den ene del af befolkningen lever fortsat under marokkansk besættelse vest for forsvarsvolden. Den anden del, ca. 150.000 venter i fem store flygtningelejre i en gold ørken i Algeriet lidt øst for volden. Tålmodigheden er opbrugt, og der tales om genoptagelse af krigen.

Hvem har ansvaret for fadæsen? Der kan peges på flere: Spanien, som imod internationale regler overdrog deres tidligere koloni til Marokko og Mauretanien i 1975. Marokko, som angreb og besatte området i 1975. Medlemmerne af FNs Sikkerhedsråd, som ikke evnede at leve op til deres ansvar. Og så alle vi andre, som stiltiende så til, medens grundlæggende menneskerettigheder blev trådt under fode.

Udsigt til endnu en intetsigende resolution

FN's Sikkerhedsråd drøfter netop i disse dage Vestsahara. Som man har gjort det utallige gange før. Alt tegner til endnu en intetsigende resolution, som ikke vil ændre på noget.

Det kan undre, at et land som Danmark ikke har taget selvstændig stilling til sagen men blot henviser til, at man støtter den politiske proces i FN. Netop vi har som lille land interesse i, at internationale love overholdes . Næste gang kunne det være vores tur.

Det kan være svært for et lille land at markere og reelt kæmpe for international ret. Løsningen kunne være, at vi søger en alliance med ligesindede, lande som Sverige og Norge, hvor Vestsahara-problematikken står højt på dagsordenen, men hvor tilsvarende bekymringer holder regeringerne tilbage fra at gøre det, som er rigtigt.

International ret bør naturligvis tjene som rettesnor for vore handlinger. Saharawierne må hjertens gerne vælge at blive en del af Marokko eller selvstændighed. Men vejen hertil må være gennem en folkeafstemning, hvor de endelig får mulighed for at vælge. Kun derved kan vi undgå en ny krig i Nordafrika.

solnedgang_i_oerken_vestsahara_kurt_m.jpg

-->

Kurt Mosgaard

Kurt Mosgaard er tidligere FN-chef i Vestsahara