Nu kan vi vaccinere børn mod den sidste store sygdom, som kræver mange menneskeliv

Forfatter billede

Malaria er en meget alvorlig sygdom, der især er dødelig for små børn. Sygdomme overføres fra person til person af myggen Anopheles, der bærer den dødelige parasit i sine spytkirtler. Sygdommen kan også overføres ved blodtransfusion og genbrugte injektionsnåle.

Man kan få malaria i de fleste tropiske og subtropiske lande, men sygdommen er mest udbredt i Afrika syd for Sahara, hvor risikoen for at få malaria er størst.

Forebyggelse

Indtil nu har det kun været muligt at forbygge sygdommen ved at tage særlig forebyggende medicin, sove under særligt behandlede myggenet, og/eller bruge moskitospray.

Man har også i særligt hårdt ramte områder brugt spray på huse og stillestående vand i beboede områder. I 50’erne til 80’erne brugte man DDT til dette formål, indtil midlets negative konsekvenser blev påvist.

Vaccinen

Arbejdet med at udvikle den nye vaccine startede i begyndelsen af 80’erne i et tæt samarbejde mellem en af verdens største farmaceutiske firmaer, GSK (GlaxoSmithKline) og den internationale sundhedsorganisation PATH med støtte fra Bill & Melinda Gates Foundation.

Det var først i perioden mellem 2009-14, at man nåede frem til at gennemføre de store kliniske undersøgelser i syv afrikanske lande, der viste, at vaccinen kunne nedbringe dødeligheden hos børn ved brugen af den nye såkaldte RTS, S malaria vaccine.

Dilemma

Selvom de kliniske undersøgelser viste, at vaccinen havde en virkning, stod det klart, at den nye vaccine ikke var så effektiv som de andre vacciner, der er godkendte til at bekæmpe alvorlige børnesygdomme.

Med en effektivitet på kun 39% – mao. at kun lidt over en tredjedel af malariatilfældene bliver forebygget af vaccinen – var spørgsmålet, om man skulle gå i gang med at bruge vaccinen i stor skala i de berørte lande, eller vente yderligere 5-10 år på at den næste vaccine kunne blive godkendt.

Beslutning

For at få en bedre ide om RTS, S malaria vaccinens potentiale har man derfor besluttet, at den kun introduceres i tre afrikanske lande, Ghana, Kenya og Malawi, og man vil her bruge de næste tre år til at vurdere, om vaccinen kan føre til en afgørende forbedring i børnedødeligheden relateret til Malaria.

Alle tre lande deltog i de oprindelige undersøgelser i perioden 2009-14, og man får derfor et bedre datagrundlag for at vurdere vaccinens effektivitet i de kommende år. Desuden har alle tre lande en relativt velfungerende basal sundhedstjeneste og en høj dækningsgrad for det eksisterende vaccinationsprogram i sammenligning med de fleste afrikanske lande.

Konklusion

De næste tre år vil vise om den nye vaccine kan integreres i de nationale vaccinationsprogrammer i de tre lande og for alvor reducere børnedødeligheden relateret til Malaria.

Når vi har den viden kan det så afgøres om den skal introduceres i de resterende lande med høj børnedødelighed relateret til Malaria.