Ny bemanding og nyt annoncebureau

globalnyt_02
Laurits Holdt

8. september 2020

Vi har udvidet og skiftet ud på redaktionen. I juni begyndte journalist Lasse Sørensen og i august begyndte Frederik Kelter og David Rich, ligeledes som journalister.

Vores mangeårige redaktionssekretær Ane Nordentoft stoppede desværre 31. august, men vi har været så heldige, at vi har kunnet ansætte Kirsten Larsen som hendes afløser. Blandt læserne vil der givet været nogle, som kender Kirsten Larsen fra hendes mange år som journalist på DR Orientering.

Dansk Mediaforsyning står nu for annoncer
Globalnyt har i mere end 10 år bragt annoncer på siden her og i nyhedsbrevet. Det har været en succes, forstået på den måde, at indtægterne sikrer vores økonomiske fundament, så vi fortsat kan udgive nyheder helt gratis uden betalingsmur og abonnement. Vi prioriterer relevante annoncer for vores læsere og oppebærer dermed en god balance mellem det redaktionelle stof og annoncer.

Efter en årrække med samme bureau er vi fra 1. september skiftet til Dansk Mediaforsyning, som også laver annoncearbejde for en række andre online medier.

Vi har benyttet anledningen til at forenkle vores priser. De er nu delt op i to grundtyper ’Jobannoncer’ og ’Bannerannoncer’.

Globalnyts ”Stillingsbørsen” er blandt de mest læste af vores sider, og der bliver klikket flittigt på job-bannere både i vores nyhedsbrev og på hjemmesiden. Vores artikelbannere er især populære til events og kampagner.

I løbet af efteråret forventer vi at kunne tilbyde nye attraktive annonceformater.

Alle henvendelser om annoncering og stillingsopslag kan fremover rettes til [email protected] eller ring på 7022 4088. Kontaktperson er Ole Eriksson.

Læs mere om at annoncere hos os.