Ny bestyrelse i foreningen Globalnyt

globalnyt_02
Laurits Holdt

Årsagen til den ekstraordinære generalforsamling var, at flere medlemmer af bestyrelsen i de seneste måneder har trukket sig. Der var derfor færre end de seks medlemmer, som vedtægterne foreskriver som et minimum.

Tre af de tilbageværende medlemmer stillede op igen men stillede deres mandat til rådighed. To medlemmer stillede ikke op igen.

Der skulle vælges otte kandidater. Den ekstraordinære generalforsamling besluttede, at de fire kandidater, som fik flest stemmer skal side i to år mens de resterende fire skal sidde i ét år. Det blev besluttet for at sikre kontinuitet i bestyrelsen.

Der var i alt ni kandidater til bestyrelsen, hvoraf otte var foreslået af den afgående bestyrelse. De blev alle valgt. En niende kandidat opnåede ikke valg.

Til de to suppleantposter var der fire kandidater. Også her blev de to kandidater, som var foreslået af den afgående bestyrelse, valgt.

Se alle kandidaterne her.

Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling og ser nu således ud:

  • Lisbet Fich, forkvinde (valgt for 1 år)
  • Anna von Sperling, næstforkvinde (valgt for 2 år)
  • Nimbus Poulsen, kasserer (valgt for 2 år)
  • Ingrid Pedersen, sekretær (valgt for 1 år)
  • Mikkel Hauschildt (valgt for 2 år)
  • Camilla Bøgelund (valgt for 2 år)
  • Helene Ellemann-Jensen (valgt for 1 år)
  • Hans Peter Dejgaard (valgt for 1 år)

Suppleanter:

  • Julie Koch
  • Kurt Mosgaard