Ny FN rapport: Global sult stiger fortsat

sult_wfp_rein_skullerud
Forfatter billede

Nøgletal fra rapporten

Antallet af sultne mennesker i verden i 2017: 821 millioner – et ud af ni mennesker i verden

  • I Asien: 515 millioner
  • I Afrika: 256,5 millioner
  • I Latinamerika og Caribien: 39 millioner

Børn under 5 år, som er ramt af væksthæmning (for lav højde i forhold til alder): 150,8 millioner (22,2%)

Børn under 5 år, som er ramt af udmagring (for lav vægt i forhold til højde): 50,5 millioner (7,5%)

Børn under 5 år, som er overvægtige (for høj vægt i forhold til højde): 38,3 millioner (5.6%)

Procentdel af kvinder i den reproduktive alder, som er ramt af anæmi: 32,8%

Procentdel af spædbørn under 6 måneder, der udelukkede er blevet ammet: 40,7%

Voksne, der er overvægtige: 672 millioner (13% eller en ud af otte voksne)

Nye opgørelser viser, at antallet af sultne mennesker i verden fortsætter med at stige og er nu nået op på 821 millioner i 2017 eller hvad der svarer til ét ud af ni mennesker, ifølge rapporten The State of Food Security and Nutrition in the World 2018, som er blevet lanceret tirsdag.

Begrænsede fremskridt ses også i forhold til at tackle de mange former for fejlernæring, fra væksthæmning hos børn til fedme hos voksne, hvilket bringer flere hundrede millioner menneskers helbred i fare.

Antallet af sultne er steget gennem de seneste tre år og er vendt tilbage til de samme niveauer, som for ti år siden. Denne fortsatte tilbagegang sender en klar advarsel om, at der skal gøres mere hurtigst muligt, hvis det globale verdensmål Stop Sult skal indfries inden 2030.

Ekstremt klima har en hovedrolle

Situationen forværres i Sydamerika og i de fleste regioner i Afrika, alt imens den faldende tendens til underernæring, der ellers karakteriserer Asien, ser ud til at blive betydeligt bremset.

Den årlige FN rapport fastslår, at klimavariationer påvirker nedbørsmønstrene og landbrugssæsoner, og klimaekstremer såsom tørke og oversvømmelser, er blandt de vigtigste årsager til stigningen i sult sammen med konflikt og økonomisk nedgang.

”De alarmerende tegn på stigende fødevareusikkerhed samt høje niveauer af forskellige former for fejlernæring er en klar advarsel om, at der er et stort arbejde, der skal gøres for at sikre, at vi ’ikke lader nogen tilbage’ på vejen mod at indfri de globale mål om fødevaresikkerhed og forbedret ernæring,” advarer FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD), FN’s Børnefond (UNICEF), FN’s World Food Programme (WFP) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i deres fælles forord til rapporten.

”Hvis vi skal opnå en verden uden sult og fejlernæring i alle dens former inden 2030, er det afgørende, at vi accelererer og øger vores indsats for at styrke modstandsdygtigheden og tilpasningskapaciteten indenfor fødevaresystemer samt menneskers mulighed for at forsørge sig selv som reaktion på klimavariationer og –ekstremer”, siger FN lederne.

Mere sult i lande med ekstremt klima

Forandringer i klimaet underminerer allerede produktionen af vigtige afgrøder såsom hvede, ris og majs i tropiske og tempererede regioner og uden klima modstandsdygtighed forventes dette af forværres, efterhånden som temperaturene stiger og bliver mere ekstreme.

Analysen i rapporten viser, at forekomsten og antallet af underernærede mennesker har tendens til at være højere i lande, der er meget udsat for ekstremt klima. Underernæringen er igen højere, når eksponeringen overfor klimaekstremer er sammenholdt med en stor del af befolkningen, som er afhængige af landbrug, som er yderst følsomme over for nedbør og temperaturvariationer.

Afvigelser i temperaturen i landbrug med dyrkningsarealer var fortsat højere end det langsigtede gennemsnit i årene 2011-2016. Dette har resulteret i hyppigere perioder med ekstrem varme de seneste fem år. Nedbørssæsonen ændrer sig også, såsom sen eller tidlig start på regntiderne og den uensartede fordeling af nedbør i en sæson.

Skadevirkningen på landbrugsproduktionen bidrager til mangler i fødevaretilgængeligheden med en dominoeffekt, som forårsager stigninger i fødevarepriser og indkomsttab, der reducerer menneskers adgang til fødevarer.

Foto: WFP/Jonathan Eng

Langsomt fremskridt med at udrydde fejlernæring

Fremskridt med at reducere væksthæmning hos børn har været utilstrækkelige, siger rapporten. I 2017 var næsten 151 millioner børn under 5 år for lave i forhold til deres alder på grund af fejlernæring sammenlignet med 165 millioner børn i 2012. Globalt udgør Afrika og Asien henholdsvis 39 procent og 55 procent af alle væksthæmmede børn.

Udbredelsen af udmagring hos børn er fortsat ekstrem høj i Asien, hvor næsten et ud af 10 børn under 5 år vejer for lidt i forhold til deres højde, sammenlignet med kun ét ud af 100 i Latinamerika og Caribien.

Rapporten beskriver det som ”skamfuldt”, at en ud af tre kvinder i den reproduktive alder globalt set lider af anæmi, hvilket har betydelige sundheds- og udviklingsmæssige konsekvenser for både kvinder og deres børn. Ingen region har vist nedgang i forekomsten af anæmi blandt kvinder i den reproduktive alder, og forekomsten i Afrika og Asien er næsten tre gange højere end i Nordamerika.

Niveauet på eksklusiv amning i Afrika og Asien er 1,5 gange så højt som i Nordamerika, hvor kun 26 procent af alle spædbørn under seks måneder udelukkende får modermælk.

Den anden side af sult: fedme stiger

Fedme hos voksne forværres og mere end en ud af otte voksne i verden er overvægtige. Problemet er mest udbredt i Nordamerika, men Afrika og Asien oplever også en stigende tendens, viser rapporten.

Underernæring og fedme eksisterer samtidigt i mange lande og kan endda nogle gange ses inden for samme husstand. Begrænset adgang til næringsholdig mad på grund af den højere pris, den stress, der opstår når man skal leve med fødevareusikkerhed samt fysiologiske tilpasninger til manglen på fødevarer er en medvirkende forklaring på, hvorfor fødevareusikre familier kan have en højere risiko for at lide af overvægt og fedme.

Opfordring til handling

Rapporten efterlyser implementering og opskalering af indsatser, som skal sigte mod at sikre afgang til nærende fødevarer og bryde den nedarvede cirkel af fejlernæring. Politikker skal tage særligt hensyn til de grupper, der er mest sårbare over for de skadelige konsekvenser af dårlig adgang til fødevarer: spædbørn, børn under 5 år, skolebørn, unge piger og kvinder.

Samtidig skal der foretages et bæredygtigt skift mod ernæringsfølsomme landbrugs- og fødevaresystemer, der kan levere sikker mad af høj kvalitet til alle.

Rapporten efterlyser også større bestræbelser på at opbygge klimamodstandskraft gennem politikker, der fremmer tilpasning til og begrænsninger af klimaforandringer samt katastroferisikoreducering.