Ny forskning: Afsmeltningen af Antarktis accelererer

iceberg-3107455_960_720
Thomas Jazrawi

Enorme mængder is smelter hvert år bort fra Antarktis og bidrager til globale havstigninger, skriver DTU i en pressemeddelelse onsdag. 

Det viser ny forskning, som i dag offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Isen smeltes og undermineres blandt andet nedefra af varmere havvand. Samlet har den smeltede is øget vandstanden i verdenshavene med 7,6 millimeter i perioden 1992 til 2017, som undersøgelsen omfatter. 

De seneste fem år er afsmeltningen næsten tredoblet. Mellem 2012 and 2017 har kontinentet således mistet 219 milliarder ton is årligt.

Det svarer til en årlig havstigning på 0,6 millimeter i denne periode. Frem til 2012 forsvandt meget mindre is, nemlig 76 milliarder ton om året svarende til en havstigning på 0,2 millimeter årligt.

Udtrykt på en anden måde: Hver eneste dag siden 2012 er der smeltet is fra Antarktis svarende til 600 millioner kubikmeter vand (1 kubikmeter = 1.000 liter). Antarktis indeholder frosset vand svarende til havstigninger på 58 meter, hvis det hele smeltede.

Det er derfor essentielt at følge udviklingen i afsmeltningen for at forstå konsekvenserne af de pågående klimaforandringer.

“Uanset hvilken metode eller teknik, der anvendes, så er der her klar evidens for, at afsmeltningen af isen på Antarktis accelererer i disse år,” siger forsker på  DTU Space, Shfaqat Abbas Khan, som har bidraget til artiklen i Nature.

Det bedste overblik hidtil

Forskningen er udført i et omfattende internationalt samrbejde anført af professor Andrew Shepherd fra University of Leeds og seniorforsker Erik Ivins fra NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Californien.

“Vi har længe haft mistanke om, at forandringerne i Jordens klima ville påvirke isdækket ved polerne. Takket være de satellitter, som ESA og NASA har sendt op, kan vi nu med stor sikkerhed følge tabet af is og de afledte havstigninger,” siger Andrew Shepherd.

“Vores analyse viser, at der har været en stejl stigning i tabet af is fra Antarktis det seneste årti, og at kontinetet er årsag til, at havene stiger hurtigere nu end på noget andet tidspunkt de seneste 25 år.”

Undersøgelsen indgår i projektet ‘Ice Sheet Mass Balance Inter-comparison Exercise’ (IMBIE) og støttes af såvel den europæiske rumorganisation ESA som NASA i USA. Arbejdet har involveret 84 forskere fra 44 internationale organisationer, som har brugt 24 satellit-undersøgelser af isen til at danne et overblik over udviklingen i Antarktis.

NASA’s Erik Ivins bekræfter, at der er tale om “det mest robuste studie af balancen i Antarktis’ ismasse, der nogensinde er udført”.

Afsmeltning har betydning for Danmark

Afsmeltningen i Antarktis har også betydning for vandstanden i havene omkring Danmark.

For med isen forsvinder der også masse fra Antarktis. Dermed er der mindre masse til at trække i havet, så vandstanden ’falder’ ved Antarktis, mens smeltevandet så trækkes mod andre landmasser, indtil der er balance i tiltrækningskræfterne på Jorden mellem vand, is og landmassiver.

Det indebærer, at en relativt større andel af den gennemsnitlige vandstigning vil ’ramme’ her på den nordlige halvkugle.

“De globale havstigninger som følge af isens afsmeltning er ikke ens fordelt. Afsmeltningen i Antarktis vil få direkte betydning for vandstanden omkring Danmark, mens afsmeltningen fra Grønlands indlandsis stort set ikke betyder noget her. Derfor er det vigtigt at følge afsmeltningen i Antarktis meget nøje, og det store spørgsmål er selvfølgelig, om den fortsætter i samme omfang de kommende år,” siger professor René Forsberg på DTU Space, som også har bidraget til det nye studie.

Satellitmålinger og nye analyse-modeller

DTU Space har bidraget til undersøgelsen af massebalancen af isen på Antarktis med estimater baseret på satellitbaserede radarmålinger, måling af forandringer i Jordens gravitationsfelt samt med nye modeller til beregning af, hvordan landet hæver sig, når isen ovenpå smelter bort – de såkaldte GIA-modeller.

“Indtil for nylig har GIA-effekterne i Antarktis været ret ukendte. Men med nye modeller og data om landhævning har vi fået en meget bedre forståelse af disse processer og dermed mere præcise estimater af afsmeltningen,” siger postdoc og DTU Space-forsker Valentina Barletta, som har bidraget med GIA-modeller til studiet.

Det er blandt andet følgevirkninger som landhævninger og forandringer i Jordens gravitationsfelt, der gør afsmeltningen i Antarktis vigtig i forhold til potentielle havstigninger på vore breddegrader, selv om der netto smelter næsten dobbelt så meget is i Grønland per år.