Gå til hovedindhold

Mobile menu

Ny forskning: Gasbrændere i flygtningelejre gavner miljø, mennesker og økonomi

For første gang er der blevet lavet en cost-benefit analyse af brugen af brændsel til madlavning i flygtningelejre. Resultatet viser, at det ikke bare kan betale sig økonomisk, men også bremser afskovning, mindsker CO2-udledningen og skaber færre konflikter med lokalsamfund.

James A. Haselip, UNEP DTU

Det er en god forretning at investere i miljørigtig energi til madlavning i flygtningelejre. Det er det klare resultat af ny forskning.

Som de første i verden har UNEP DTU, et partnerskab mellem FNs miljøprogram, Udenrigsministeriet og DTU, lavet en cost-benefit analyse af madlavning i humanitært arbejde.

Analysen er lavet i Nyarugusu flygtningelejren i Tanzania og kigger på udbredelsen af gasbrændere, der bruger liquid petroleum gas (LPG) i stedet for traditionel brændsel.

Læs rapporten her.

Den kaster lys over størrelsen af den energifattigdom, som de fleste flygtninge verden over lever under, og de risici for helbred og voldelige konflikter, som brug af traditionel brændsel medfører.

Arbejdet med at se på energiformer i flygtningelejre er en del af UNEP DTUs arbejde med lande, donorer og institutionelle partnere om viden og kapacitetsopbygning for en mere klimavenlig og bæredygtig udvikling.

Lejren

Siden 1996 har Nyarugusu flygtningelejren i det nordvestlige Tanzania huset mennesker på flugt. Lejren er en af Afrikas ældste og største og er i dag hjem for ca. 135.000 mennesker hovedsageligt fra nabolandene Den Demokratiske Republik Congo og Burundi. Hvis den lå i Danmark, ville den være landets fjerdestørste by.

Nyarugusu bliver administreret af FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, mens World Food Programme, WFP, er ansvarlig for at uddele mad til beboerne. Maden fra WFP skal opvarmes før den kan spises, så for at kunne overleve i lejren, er det i dag nødvendigt at have adgang til brændsel som brænde og kul.

Mulighed for forbedringer på mange områder

I dag bliver der hovedsageligt brugt brænde samlet eller købt i lokalområdet til madlavning. I takt med øget afskovning stiger både priser og antallet af konflikter.

Samtidig er madlavning over åben ild en kilde til luftvejssygdomme, der især rammer kvinder og børn.

Brugen af gasbrændere med LPG vil derfor kunne forbedre forholdene i Nyarugusu på mange forskellige områder, samtidig med at den kan bidrage til det 7. overordnede verdensmål for bæredygtig udvikling, der handler om udbredelsen af bæredygtig energi.

Hver dollar kommer tilbage 1,76 gange

Indførsel af LPG gasbrændere til madlavning i Nyarugusu flygtningelejren vil ifølge beregningerne fra UNEP DTU give god økonomisk mening. Det vil koste cirka 7 mio. dollars om året at forsyne de 135.000 mennesker med en renere og grønnere energikilde, men på ti år vil den investering have en cost-benefit-ratio på 1,76.

Det betyder, at for hver dollar, der bliver investeret, vil der komme 1,76 dollars tilbage i positive udledninger. Det dækker bl.a. over reducering af tid brugt til indsamling af brændsel, mindre udledning af CO2 og mindre afskovning og medfølgende forringelser af jorden i lokalområdet.

For at undersøge den mulige effekt af at bruge LPG brændere i flygtningelejre har forskere fra UNEP DTU indsamlet data fra over 500 familier i Nyarugusu-lejren.

Den gennemsnitlige udgift til brændsel per hustand er ifølge undersøgelsen omkring 12 dollars hver måned, hvilket svarer til næsten halvdelen af de 26,7 dollars, som hustande i gennemsnit har til rådighed.

Brændsel bliver købt med både penge og naturalier, og 20 % af de adspurgte familier fortalte, at de har byttet mad eller fornødenheder som sæbe for retten til at samle brænde på land uden for lejren. I takt med afskovning og den medfølgende forringelse af den omkringliggende jord er prisen steget kraftigt inden for de seneste år.

"The killer in the kitchen"

Madlavning over bål i primitive køkkener er ikke kun et problem for miljøet. Den forurening af indeklimaet, som røgen medfører, er så usund, at den bliver kaldt " the killer in the kitchen".

På verdensplan dør 3,9 mio. mennesker hvert år af luftforurening fra madlavning i hjemmet, flere end der dør af malaria i Afrika. 20.000 af dem er flygtninge, der i lejre rundt om i verden ikke har adgang til rene og sikre energikilder.

Afbrænding af brænde, kul eller andre kilder til varme i primitive komfurer udleder røg og partikler, der kan lede til dødelige luftvejssygdomme som lungebetændelse og bronkitis.

Da det mest er kvinder og børn, der står for madlavningen og opholder sig i dårligt ventilerede køkkener, er det især dem, der bliver ramt af overdødeligheden og sygdommene, som madlavningen medfører.

Især kvinder er udsatte

Men kvinder er også udsat på andre måder. 85% af arbejdet med at samle brændsel bliver ifølge undersøgelsen lavet af kvinder.

I gennemsnit bruger hver husstand 19,7 timer om ugen på at skaffe brændsel.

Mangel på brænde skaber konflikter mellem flygtninge og lokalsamfund mange steder i Afrika, og UNEP DTUs undersøgelser i Nyarugusu-lejren viser, at det især er kvinderne, der bliver mål for lokalbefolkningens vrede.

Ofte må de gå op til 20 km for at finde brænde nok til at kunne overleve i lejren, og over halvdelen af de adspurgte beboere i lejren svarer, at de har oplevet vold i forbindelse med indsamling af brænde i den sidste uge alene.

Da det især er kvinder, som bliver udsat for konflikter og vold, er det ofte at volden har seksuel karakter.

Kan redde 30.000 fodboldbaner

Ineffektivt brug af energi fra mennesker på flugt og i flygtningelejre udledte 14,3 mio. tons CO2 i 2014.
Samtidig viser undersøgelser, at kun 5% af den skov, der bliver fældet i Afrika, bliver genplantet. Også i området omkring Nyarugusu er afskovning et stigende problem, ikke kun på grund af forbruget af brændsel i lejren.

Brugen af LPG i stedet for traditionelle brændselsformer er ti gange mere effektiv. Beregningerne i cost-benefit analysen viser, at hver enkelt LPG-brænder år vil spare miljøet for 3,7 tons CO2 hvert år. Det samme som en enkelt passager, der flyver frem og tilbage til London fra København 23 gange, udleder.

Tallene viser også, at brugen vil betyde, at der i de ti år vil blive fældet 216,7 km2 mindre skov. Det svarer til ca. 30.000 fodboldbaner eller 8 gange størrelsen på lejren.

Undersøgelsen fra UNEP DTU viser tydeligt, at det kan betale sig at investere i adgang til mere bæredygtige energiformer i flygtningelejre. Både på det økonomiske, menneskelige og miljømæssige plan.
Det er håbet, at denne viden vil blive brugt af humanitære organisationer til at promovere brugen af sikker og bæredygtig energi for nogle af klodens mest udsatte.