Ny rapport: Afrika skaber langt fra nok jobs

screen_shot_2017-05-16_at_12
Forfatter billede

Hvis ikke der vil blive taget hurtige skridt til at adressere de afrikanske økonomiers konkurrenceevne, vil landene i Afrika ikke kunne skabe nok jobs for de mange unge, der er ved at strømme på arbejdsmarkedet. I de næste 20 år er der brug for 450 millioner nye jobs – men en business-as-usual-tilgang vil kun skabe færre en 25 procent af de 450 millioner arbejdspladser. Det konkluderer Africa Competitiveness Report 2017, en fælles rapport, som Verdensbanken, World Economic Forum og Den Afrikanske Udviklingsbank udgiver hvert andet år.

Læs hele rapporten her

For at kunne imødegå de udfordringer, som den demografiske udvikling medfører, vil der være behov for at prioritere reformer, der forbedrer kvaliteten af institutionerne og infrastrukturen samt opbygger kapaciteterne indenfor nye teknologier. Byggeindustrien og bedre byplanlægning bliver fremhævet som områder, hvor der også på kort sigt kan ligge nogle konkrete vækstmuligheder.

Rapporten viser derudover, at de afrikanske økonomiers evne til at skabe et tilstrækkeligt antal jobs til de unge og den voksende befolkning vil være afhængig af en succesfuld implementering af strukturelle reformer, der skal bidrage til at øge produktiviteten. Konkurrenceevne defineres som et sæt af institutioner, politikker og faktorer, der afgør produktivitetsniveauet og dermed også et lands fremtidigt velstand.

Rapporten, som dækker Nordafrika og Afrika syd for Sahara, offentliggøres på et tidspunkt, hvor væksten i størstedelen af regionens lande er ved at miste farten efter et årti med vedvarende vækst. Den økonomiske stilstand kan forventes at fortsætte, hvis ikke det lykkes landene at forbedre rammevilkårene for konkurrencedygtigheden.
Endelig indeholder rapporten en række konkrete policy-anbefalinger, der skal fremskynde jobskabelse til den voksende befolkning og de mange unge afrikaner, der stormer på arbejdsmarkedet.