Gå til hovedindhold

Mobile menu

Ny rapport om Kina i Afrika: Dragen, der danser med løven

En ny rapport fra konsulenthuset McKinsey viser, at Kinas økonomiske engagement i Afrika er mere omfattende end hidtidig antaget. Rapporten påstår også, at Kinas investeringer på det afrikanske kontinent kan tredobles indenfor de næste ti år. 
Sydafrikas udenrigsminister Maite Nkoana-Mashabae tager imod Kinas udenrigsminister Wang Yi

Sydafrikas udenrigsminister Maite Nkoana-Mashabae tager imod Kinas udenrigsminister Wang Yi

CC BY GovernmentZA

En ny rapport fra konsulenthuset McKinsey viser, at Kinas økonomiske engagement i Afrika er mere omfattende end hidtidig antaget. Rapporten påstår også, at Kinas investeringer på det afrikanske kontinent kan  tredobles indenfor de næste ti år.

Rapporten kan downloades på McKinseys hjemmeside

I sin netop offentliggjorte rapport ” Dance of the lions and dragons: How are Africa and China engaging, and how will the partnership evolve?” tegner McKinsey Africa et omfattende og faktabaseret billede af de økonomiske relationer mellem det afrikanske kontinent og Kina.  For første gang baserer en analyse af de afrikansk-kinesiske relationer sig på så stort et datasæt, som McKinsey rapporten gør. Udover interviews med mere end 100 afrikanske erhvervsfolk og regeringsrepræsentanter har McKinsey talt med mere end 1000 kinesiske virksomheder, der er til stede i otte afrikanske lande.

Rapporten slår fast, at Kinas engagement i Afrika har udviklet sig ekstremt stærkt. Indenfor de seneste to årtier har Kina katapulteret sig selv fra at være en relativ lille investor til at være Afrikas største økonomiske partner.

Siden 2000 er handlen mellem Afrika og Kina vokset med omkring 20 percent per år. Direkte udenlandske investeringer er steget endnu hurtigere med en vækstrate på 40 percent.

Rapporten fremhæver dog, at de imponerende tal ikke viser det hele billede. De kinesiske kapitalstrømme til Afrika er, ifølge McKinsey, omkring 15 percent større end de ovenfor nævnte tal, hvis også ikke-traditionelle kapitalstrømme, som fx transithandel, råvarehandel, forsikringer, mv. medregnes.  

Dertil kommer, at Kina i stigende grad agerer både som donor af udviklingsbistand og som investor for store bygningsprojekter, særligt indenfor infrastrukturen.

McKinsey har undersøgt Afrikas økonomiske partnerskaber med resten af verdene indenfor fem områder: handel, størrelsen af investeringer, stigning i investeringer, infrastrukturinvesteringer og bistand. Kina er blandt Afrikas top fire partner indenfor alle fem områder. Intet andet land i vernde overgår bredden og dybden af det kinesiske engagement.
McKinsey skønner, at der er omkring 10.000 kinesiske virksomheder til stede i Afrika. Omkring 90 procent af disse virksomheder er privatejede. Dette stiller, ifølge rapporten, spørgsmålstegn ved den udbrede fordom om, at Kinas engagement i Afrika er koordineret af staten og drevet af ”China, Inc”. 

Rapporten understreger dog samtidig, at det fortsat er de store statslige kinesiske virksomheder, der er engageret særligt indenfor energi- eller infrastruktursektorerne. Antallet af de små private virksomheder tyder dog på, at de kinesiske investeringer i Kina er et mere markedsbaseret fænomen end mange hidtil har troet.

I rapporten undersøges også den effekt, som de stigende kinesiske engagement har for de afrikanske økonomier. Den kinesiske tilstedeværelse skaber et stort antal af jobs, bidrager til kapacitetsopbygning og medfører overførelse af viden og nye teknologier.  

I de virksomheder, som McKinsey har talt med, er 89 procent af de ansatte afrikanere.  Skaleret op på de 10.000 kinesiske virksomheder, der er til stede i Afrika, svarer det til at flere millioner afrikanere har kinesiske arbejdsgivere. Næsten to tredjedel af de kinesiske arbejdsgivere tilbyder kapacitetsopbygning eller en faglig uddannelse.

Rapporten konkluderer, at Kinas voksende engagement er aldeles positiv for de afrikanske økonomier, regeringer og arbejdere. Samtidig fremhæver rapporten dog områder, hvor der er behov og mulighed for forbedringer. For eksempel er kun 47 procent af de kinesiske virksomheders indkøb på det afrikanske marked, hvilket betyder, at de lokale virksomheder ikke kan udnytte de kinesiske investeringer fuldt ud. 

Et andet eksempel er, at det kun er 44 procent af lokale chefer i de kinesisk-ejede virksomheder, der er afrikanske, selvom andelen af afrikanske medarbejdere i gennemsnit ligger over 80 procent. Endelig nævnes overtrædelser af arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelseslove, særligt indenfor mineindustrien og landbruget.