Nyt system skal redde havets dyreliv fra spøgelsesnet

turtle_entangled_in_marine_debris_ghost_net
Thomas Jazrawi

Millioner af delfiner, havskildpadder, sæler og andre dyr i havet bliver sårede eller dør, når de bliver fanget i tabt og efterladt fiskegrej – de såkaldte spøgelsesnet, skriver World Animal Protection Danmark i en pressemeddelelse. 

Vi har nu testet et unikt mærkningssystem i Indonesien, som gør det muligt at spore de farlige net.

Til juli skal FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation) vedtage, om fiskegrej fremover skal mærkes på denne måde.

Vigtig og enkel mærkning

”For at få et globalt overblik over, hvorfor og hvordan fiskegrej bliver efterladt i vores have, samt hvem der efterlader det, er det nødvendigt at mærke net, ruser, liner og så videre”, siger Christina Dixon, der leder vores internationale kampagne mod spøgelsesnet. 

“På den måde kan vi spore producenterne og ejerne. Den information kan vi i næste led bruge til at løse problemet, og det med til at skabe en ansvarsfølelse blandt dem, der bruger fiskegrejet”.

Hun fortsætter: ”Net kan mærkes meget enkelt, for eksempel med små etiketter med kontaktoplysninger. En mere sofistikeret måde er at mærke nettene med QR-koder, så man kan aflæse informationen med en mobiltelefon.”

Andre måder at mærke fiskegrejet på er med flag, lys eller bøjer, som dels gør andre fartøjer opmærksomme på, at der er fiskenet i vandet, og som dels hjælper fiskerne med at finde deres net.

”At mærke fiskegrej er ikke et spørgsmål om at udpege skyld, men om at finde ud af, hvor problemet ligger. Så kan vi finde løsninger og fjerne nettene, når det er muligt,” fortsætter Christina.

Omkring 640.000 ton fiskegrej efterlades hvert år i vores have.

Test af mærkningssystem i Indonesien

Siden starten af 2017 har vi samarbejdet med to indonesiske fiskesamfund – Pekalongan og Sadeng i Java – for at teste de bedste måder at mærke fiskenet.

Etiketter af såvel som metal som miljøvenligt materiale som bambus og kokosnødder er blevet testet af lokalbefolkningen. Testen viste også, hvor nem metoden var at bruge, og om den risikerede at være skyld i yderligere forurening i havet.

Christina forklarer, at Indonesien blev valgt til denne test, dels fordi det er et brændpunkt for spøgelsesnet, og dels fordi landets vilje udviser stor vilje til at gøre noget ved problemet.

”Projektet har hjulpet os med at finde ud af, hvilken type udstyr der skader og dræber flest dyr. Det er fiskegarn med tynde, finmaskede net, som anvendes af fiskebranchen over hele verden. Garnene sætter sig ofte fast i for eksempel rev eller vrag. Hvis dyrene bliver fanget i dem, er det næsten umuligt for dem at komme fri.”

Christina fortæller, at i Indonesien forsvinder nettene ofte, fordi de bliver grebet af de stærke undervandsstrømme, eller de river sig løs i de voldsomme storme, som der er mange af i regionen.

Bred opbakning om projektet

Mærkningsprojektet er støttet af FAO, den hollandske regering, Indonesiens Center for Fiskeriforskning og medlemmer af den globale alliance Global Ghost Gear Initiative (GGG), som vi stiftede i 2014. GGGI har omkring 80 medlemmer blandt regeringer, virksomheder og organisationer, der alle arbejder for at løse problemet med spøgelsesnet.

I juli skal de 194 lande, der er medlem af FAO stemme om at godkende retningslinjerne mod spøgelsesnet. Indtil da vil Christina arbejde hårdt for at sikre, at de rigtige mennesker forstår, hvor vigtig mærkningssystemet er for at håndtere problemet.

“Dette er et praktisk projekt, der baner vejen for vores globale arbejde på området. Vi forsøger også at påvirke regeringer til at udvikle nationale handlingsplaner samt fjerne og genbruge gammelt fiskegrej,” siger hun.
Disse planer er afgørende for at løse problemet –  og retningslinjerne er et vigtigt første skridt.

World Animal Protections nylige rapport om spøgelsesnet kan hentes her