Gå til hovedindhold

Mobile menu

JOB:
Økonomi & Administrationsmedarbejder til Danish Muslim Aid

Annoncør

Danish Muslim Aid

Ansøgningsfrist

Onsdag, 27. juni 2018 - 23:55

 

Økonomi & Administrationsmedarbejder

 

 

 

Vil du være med til at videreudvikle og opdatere Danish Muslim Aid´s (DM-Aid) økonomiske og administrative system, herunder donordatabase og donationskanaler? Har du erfaring med projektledelse og bogføring? Er du en haj til excel og kender du til VBA og makroer? Forstår du dig på regnskaber? Har du et venligt og imødekommende gemyt, kan du lide at servicere medlemmer, donorer og sponsorer og er du generelt motiveret og god til at formulere dig på skrift, så er denne stilling måske noget for dig. 

 

STILLINGEN INDEBÆRER OVERORDNET:

  • Sikre en korrekt og opdateret administration
  • Sikre, at den økonomiske administration sker på en ansvarlig og gennemskuelig måde.
  • Sikre, at økonomisystem og donationskanaler fungerer optimalt.
  • Sikre venlig og informativ servicering af

 

HERUNDER MERE SPECIFIKT, AT:

  • Drifte og vedligeholde hjemmesidens betalingsmodul som primær donationskanal.
  • Koordinere implementering af ny database over medlemmer, donorer og sponsorer med IT leverandør.
  • Håndtere persondata ifølge ny lovgivning (GDPR).
  • Svare på skriftlige og mundtlige henvendelser fra donorer, sponsorer og medlemmer.
  • Opdatere og vedligeholde betalingsaftaler. 
  • Administrere vores fildelingssystem på Microsoft Sharepoint. 
  • Fordele midler fra donationskanaler til relevante bankkonti.
  • Varetage interne og eksterne betalinger i banken.
  • Bogføre i e-conomics og bilagsstyring.
  • Udarbejde månedlige økonomioversigter og prognoser til ledelsen.
  • Udarbejde årsregnskab i samarbejde med revisor.
  • Indberette donationer til SKAT.

 

VI FORVENTER, AT DU: 

  • ​Har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og gerne et par års relevant erhvervserfaring.
  • Har erfaring med økonomistyring.
  • Har erfaring med e-economics.
  • Har solid erfaring med brug af databaser og excel.
  • Har erfaring med og interesse for kunde/donorservice.
  • kendskab til udarbejdelse af årsregnskaber.
  • Har høj kvalitetssans med øje for struktur og detaljen.
  • Arbejder selvstændigt, har overblik og kan planlægge og prioritere i et bredt opgavefelt samt styre efter tidsplaner og deadlines.
  • Sætter en ære i at yde en god service.
  • Har gode formidlingsevner, skriftligt og mundtligt.
  • Taler godt dansk og engelsk, en fordel med arabisk, urdu eller somalisk.
  • En fordel med kendskab til Sharepoint.
  • En fordel med kendskab til VBA funktioner og makroer i excel.

VI TILBYDER:

  • Ansættelse på 25 timer ugentligt i en dynamisk og voksende professionel organisation.
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en forskel for fattige mennesker og deres familier rundt omkring i verden.
  • Både faste og varierende arbejdsopgaver med stor grad af medindflydelse.
  • Udvikling af faglige og personlige kompetencer.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone.
  • Fleksible arbejdstider. 

 

OM DM-AID 

​​DM-Aid er en støt voksende nødhjælps- og udviklingsorganisation med fire ansatte, mere end 200 frivillige på landsplan og med programmer i pt. 12 lande. Vi har eksisteret siden 2005, og vores forældreløse og udsatte børn-program er vores største program med over 700 børn i 7 lande. Vi har et mindre kontor på Nørrebro i København, og lokalgrupper i København, Odense, Vejle og Aarhus. 

 

YDERLIGERE INFORMATION

Stillingen er på 25 timer ugentligt, ekskl. frokost, og placeret på vores kontor i København. Løn efter kvalifikationer og erfaring. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Signe Ejerskov på e-mail: [email protected] eller telefon: 51546094.

 

ANSØGNINGSFRIST

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser, udtalelser mv. sendes til [email protected] senest onsdag den 27. juni 2018. Samtaler forventes afholdt primo juli med start 1. august 2018 eller snarest muligt. 

 

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.