Gå til hovedindhold

Mobile menu

Roskilde Festival:
Økonomisk krise har ændret udbuddet af afrikansk musik

Finanskrisen i 2007 og 2008 vendte op og ned på udbuddet af verdensmusik på de danske scener. De store grupper indenfor traditionel og rockinspireret musik fylder i dag mindre på koncertprogrammerne, mens grupper med europæiske dj’s eller producere som drivkraft er rykket ind.
Nihiloxica fra Kampala, Uganda på Roskilde Festival 2018.

Nihiloxica fra Kampala, Uganda på Roskilde Festival 2018.

Laurits Holdt

Udbuddet af musik fra Afrika på danske festivaler og spillesteder har ændret sig markant i de seneste ti år. De større grupper, der spiller traditionel eller mere rock-orienteret musik er i dag i stort omfang blevet afløst af mindre grupper indenfor ofte elektronisk musik - og ofte centreret om en europæisk dj eller producer. 

Sådan lyder det fra Peter Hvalkof, som er en af landets meget erfarne musikbookere indenfor verdensmusikken - eller den oversøiske musik, som har foretrækker at kalde det. Han står for en stor del af programmet på spillestedet Alice - det tidligere Global Cph - og på Roskilde Festival.

Udviklingen har været en del år undervejs, forklarer han.

“Det er ligesom om at det er faded lidt ud. Det er blevet specielt udtalt inden for de sidste ti år, men allerede inden da kunne man godt begynde at mærke, at der skete en afmatning af tilbuddene. Men det blev helt tydeligt efter 2008, hvor den økonomiske krise jo ramte rigtig, rigtig hårdt i specielt Sydeuropa. Der hvor man har kunne finde penge til at genoprette økonomierne har i høj grad været på kulturområdet. Både hos private sponsorer men også i den offentlige funding.”

Afhængig af musikscenen i andre lande

Danmark er et lille marked og musikbookere er nødt til at skele til, hvilke musikere, der skal på turne i andre europæiske lande, når de sammensætter deres koncertprogrammer. Når det gælder musik fra de afrikanske lande, så er det især i Frankrig, Belgien og Spanien, der lægger scener til og her har de økonomiske nedskæringer betydet, at der er blevet lukket kulturhuse og blevet skåret drastisk ned på rejsetilskud til de afrikanske musikere, forklarer Peter Hvalkof.

“Det betyder, at de former for afrikansk musik vi præsenterer i dag, er en del anderledes end det vi gjorde tidligere. For eksempel ser man ikke arvtagerne for Yossour N’dour, Salif Keita og sådan nogen. De er der ikke rigtig.”

“Til gengæld sker der rigtig meget spændende ovre i det felt, som måske nærmer sig den elektroniske musik. I år har vi f.eks. Nihiloxica, der er åbningsacten på vores Apolloscene, og Otim Alpha fra selskabet Nyege Nyege Tapes, der udgiver kassettebånd i Kampala i Uganda.”

Begge har udgangspunkt i traditionel musik men tilsat elektroniske elementer. Otim Alpha stammer fra Gulu i det nordlige Uganda og spiller traditionel bryllupsmusik tilsat mikset med elektroniske impulser. Nihiloxica består af trommegruppen Nilotica, der spiller traditionel musik fra Buganda-kongeriget, og en britisk musiker. En af personerne bag Nyege Nyege Tapes er fra Belgien men nu bosat i Kampala og det er denne type europæiske forbindelser, som Peter Hvalkof taler om.

“Musikken bliver ved med at udvikle sig. Men noget af det som sker er, at det ikke er de sædvanlige forretningskanaler, der bringer den afrikanske musik til Europa. Det er nye unge, entusiastiske djs, producere og deres netværk inden for den elektroniske musikverden. Det betyder, at det er et helt nyt segment af musikere, der begynder at bevæge sig ind på scenen. Så der er sket et retningsskift i forretningsverdenen. Det er meget interessant. Og musikken er rigtig interessant, så jeg beklager det ikke.”

Roskilde Festival plejer at have mellem 25 og 30 kunstnere fra den oversøiske verden.