Festivalen har været et årligt tilbagevendende event siden kong Marathis regeringstid (1630-1680) og er en hyldest til den indiske gud for lykke og velstand.
Som en del af festivalen bygges kæmpe lerfigurer af Ganesha, som udsmykkes med farver, blomsterkranse og lys, hvorefter de placeres på en midlertidig form for ’alter’. Statuerne variere fra små figurer til over 20 meter høje skulpturer som afbilder elefantguden i forskellige positioner.
Livets forgængelighed i en nøddeskal
En indisk brahmin-præst vil under festivalen chante mantraer, for at vække Ganesha, som så vil manifestere sig gennem de fysiske statuer.
Dette ritual kaldes Pranapratishhtha. Herefter ofres kokosnødder, det farverige kumkum pulver og en sandeltræs-paste til statuen. Sandeltræ er også den træsort der traditionelt er blevet anvendt ved ligbrænding pga. træets særlige duft.
Disse skrøbelige materialer og den let forgængelige platform, som den nyskabte gudestatue placeres på, udgør essensen i hindu-mytologien.
Festivalen er nemlig også en hyldest til forestillingen om, at intet er permanent i denne verden og at alt som opstår, automatisk vil få en ende og forgå.
Derfor bliver de smukt udsmykkede og malede figurer som en del af den rituelle puja (ceremoni) båret ud i vandet, hvor disse bliver sænket ned, for at blive opløst igen.
Dette repræsenterer reinkarnations-cyklusen, hvor død og genfødsel konstant afløser hinanden.
Økovenlige guder og en smeltedigel for sameksistens
Flere inderes bekymring over de miljømæssige konsekvenser ved festivalen har nu resulteret i en ny trend, hvor man lader figurene opløse i spande med vand i stedet for hav, floder og søer, hvor kemikalierne fra farve og materiale ellers fik lov at forurene.
Traditionelt var skulpturene lavet af ler, men i dag anvendes den særlige gips Plaster of Paris (POP). Gipsen er ikke biologisk nedbrydelig og malingen indeholder tungmetaller som kviksølv og kadmium, som forurener og øger vandets syreindhold.
På GaneshChaturthi.com kan man læse mere om hvordan man helt konkret kan gøre festivalen miljøvenlig. Ved at anvende ler eller paper maché har man miljømæssigt opgraderet sine statuer til first class.
The Indian Express skriver indvidere hvordan bollywood stjernen Akshay Kumar nu har opfordret sine fans til kun at lave eller opbevare økovenlige statuer under festevalen.
“It’s important to have an eco-friendly Ganpati this Ganesh Chaturthi. The worst sight one can come across is to see the hands and legs of Ganpati floating around. I stay near the beach and it makes me sad to see all this. I know eco-friendly idols are costly but it would be nice to save our nature as eco-friendly idols dissolve in water” udtaler Kumar til avisen.
Som så mange andre festivaler i Indien er Ganesh Chaturthi en begivenhed der samler det ellers hyperfragmenterede Indien.
Festivalen tiltrækker flere af Indiens andre religioner som kristne, muslimer og de strikte vegetariske jainer.
At tolerancen er stor i Indien er ikke nyt, men festivalen forsøger også at lokke et bred publikum ud ved at tilbyde lægelige tjek, bloddonationslejre og velgørenhed for de fattigste i samfundet.
En ’Glo-kal’ begivenhed
Også udenfor Indien har festivalen haft sit indtog, særligt blandt den indiske migrant befolkning. I USA er festivalen en stor begivenhed, hvor den blandt fejres på et af landes bedste universiteter UC Berkeley men også under andre kulturelle himmelstrøg som Trinidad og Tobago.
Den 26. september fejer foreningen ’Indians in Denmark’ Ganesh festivalen på Peder Lykke Skolen i København. For mere info og tilmelding se www.indiansindenmark.com
