Annoncør: Globalt Fokus

Ansøgningsfrist: 14/03/2018

Job: Offensiv angriber (civilsamfundsmedarbejder) søges til Globalt Fokus



 

Offensiv angriber (civilsamfundsmedarbejder) søges til Globalt Fokus

 

 

 

Internationale indsatser og udviklingsbistand står midt i en brydningstid, både i Danmark, i EU og globalt. Store forandringer omkring finansiering og prioriteringer – også ift. folkelig opbakning – kræver nytænkning af Danmarks, og resten af Europas og verdens, globale engagement. Globale kriser, udfordringer og muligheder, som f.eks. klimaforandringer, migration, ulighed, handel, energiteknologi og forskydning af magtforhold, er i tiltagende grad også enten direkte eller indirekte nationale. Udviklingen stiller krav til organisationernes evne til at spotte forandringer og tendenser – og agere efter dem. Det handler om organisationers overlevelse, men også om at sikre, at civilsamfundsorganisationer er med som forandringsagenter i udviklingen af ’verden af i morgen’. Hos Globalt Fokus søger vi en offensiv angriber (civilsamfundsmedarbejder) på vores hold til at arbejde innovativt med dette strategiske fokusområde.

 

 

Som offensiv angriber vil du blive civilsamfundsmedarbejder, og din rolle bliver således:

 

  • at samle Globalt Fokus’ medlemmer om aktiviteter og indsatser, der kan bidrage til klarhed, nytænkning og gennemslagskraft, i forhold til hvad der skal være civilsamfundets rolle nu og i fremtiden. 
  • at engagere medlemsorganisationerne til at udgøre en stærk stemme, og til at være en vigtig aktør ift. at fremme den bæredygtige udvikling, som vi ønsker at se globalt.
  • at støtte civilsamfundsorganisationerne i at blive stærke, forandringsdygtige, kompetente aktører, som er afklarede om egen rolle og kan se og agere på de ’windows of opportunity’, der skabes midt i den brydningstid som både udviklingsbistanden og civilsamfundet står i.

 

Du vil i høj grad have en faciliterende og strukturerende rolle og din fornemmeste opgave vil således være at sikre dynamiske arbejdsgrupper – bestående af repræsentanter fra medlemsorganisationerne o.a. –  dække internationale anliggender omkring disse, samt drive arrangementer, projekter og andet output, som opstår i disse arbejdsgrupper indenfor innovation, civilsamfundets vilkår og råderum, nexus, CHS og SDG.

 

 

Den ideelle kandidat har:

 

  • Har et stærkt og alsidigt netværk – tør tage chancer og god til at se partnerskaber
  • Erfaring med netværkssamarbejde, herunder gerne samarbejde med medlemmer med forskellige interesser og holdninger
  • Viden om international udviklingspolitik, herunder særligt civilsamfundets rolle heri
  • Analytisk sans og relevant erfaring med civilsamfundets vilkår national og globalt.
  • Kan levere 4-6 analyser på sit område årligt
  • Erfaring med mobilisering og partnerskaber, samt det at samarbejde med og bygge alliancer på tværs af sektorer
  • Erfaring med at tænke innovativt og konceptuelt på et nyt område
  • Brænder igennem på skrift og tale (både på dansk og engelsk) – og formår at overbevise og engagere andre
  • Overblik, samt gode koordinerings- og samarbejdsevner, og lyst til at arbejde på tværs med både medlemmer, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Relevant uddannelsesbaggrund

 

 

Vi tilbyder:

 

  • Et spændende og udfordrende job i en organisation, der har til formål at spille en samlende og central rolle for det danske civilsamfund
  • At stå indgå i et stærkt fagligt team, som spænder bredt, og arbejder dedikeret på hver deres fagfelter og samarbejder på tværs
  • Muligheden for at arbejde med en højaktuel dagsorden og på den måde være med til at bidrage til bæredygtig udvikling, humanitært arbejde og menneskerettigheder på den danske, europæiske og globale dagsorden
  • Et kontor hvor alle tager ejerskab og hvor vi konstant vil se på nye ideer og tanker til at styrke civilsamfundets rolle og virke.
  • Et kontor hvor alle hjælper og støtter hinanden

 

Globalt Fokus er et netværk af ca. 80 danske civilsamfundsorganisationer, som engagerer sig i internationale miljø-, udviklings- og nødhjælpsaktiviteter. Globalt Fokus er samtidig en del af det europæiske CONCORD-netværk, som har nationale platforme i hele Europa og repræsenterer mere end 1800 udviklingsorganisationer. Globalt Fokus er på den måde en central aktør i dansk, europæisk og international udviklingspolitik og arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden, båret af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund. Læs mere i vores arbejdsplan for 2017-19 her.

 

Sekretariatet er bemandet af én sekretariatsleder, én souschef, fire akademiske medarbejdere, fire studentermedhjælpere og tre praktikanter. Sekretariatet dækker et bredt tematisk felt, og er præget af medarbejdere på forskellige fagfelter i høj grad selv planlægger, gennemfører og koordinerer egne arbejdsområder.

Kontoret er placeret i Københavns centrum. 

 

 

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes til Peter Christiansen [email protected] senest onsdag d. 14.03.2018 kl. 23.59 – mærk mailen: Civilsamfundsmedarbejder.

Første ansættelsessamtaler forventes gennemført mandag d. 19 og tirsdag d. 20. marts.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Peter Christiansen på [email protected] eller 27147503.

 

 

Mangfoldighed

Vi betragter mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en væsentlig ressource i vores udvikling. Derfor opfordres alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

 

 

Ansættelse

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Ansættelse og løn efter overenskomst HK/Mellemfolkeligt Samvirke

Start: 01.05.2018

Vi gør opmærksom på at Globalt Fokus primært finansieres af årlige bevillinger fra Udenrigsministeriet.

 

Ansøgninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed. Læs mere om Globalt Fokus på www.globaltfokus.dk.

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.