Gå til hovedindhold

Mobile menu

Om at lave ingenting

Det er så synd for kvinden, at hun skal underlægge sig mandens karriere. Men en mandlig medfølgende ægtefælle får tit ironiske kommentarer med på vejen. Han er jo lidt af et skvat, der ikke kan skaffe penge til familien og må underlægge sig sin bedre halvdel.

Modelfoto (Pixabay/CC)

Så skal jeg igen være ”medfølgende ægtefælle”, som det hedder, denne gang i Mali. Det åbner op for kreativ udforskning af nye muligheder, blandt andet ”at lave ingenting”.

Jeg dykker derfor i arkivet og finder gammel research og materiale frem fra sidst, jeg stod i samme situation. Det var i sommeren 2007, hvor min bedre halvdel skulle udstationeres til Vestafrika, og jeg skulle være ”medfølgende”.

Over den sommer, 2007, udviklede idéen sig om at ”lave ingenting” til en livlig e-mailkorrespondance med venner og bekendte, som jeg formodede havde erfaring med ”at lave ingenting”, altså det dovne segment af omgangskredsen.

Der kom mange opfindsomme og slet ikke dovne forslag. Et par gennemgående var hængekøjen, gode bøger og yoga, men ved nærmere eftertanke duede og duer det jo ikke – ikke i forhold til ”at lave ingenting”.

For hvordan skal køjen blive rokket, hvordan vendes siderne i bøgerne? Tillige fordrer læsning og yoga hjerne- og åndedrætsaktivitet. Jeg erkendte dengang som nu, at der bor en selvmodsigelse i ”at lave ingenting”.

Så jeg lægger nok også denne gang ud med at være hjemmegående og tage mig af det praktiske i familien.

Den rolle giver et ledsage-problem, fordi mandlige ”medfølgende” er et mindretal. Der er kommet flere til igennem årene, jo, og tiderne har forandret sig, men en ”medfølgende” i expat-miljøer i Afrika er stadig for de flestes vedkommende en kvinde og fra nationer, hvor det ikke sømmer sig for mænd at lege husmor.

Forbyttede roller

Og lokalbefolkningen? Maliere – og afrikanere med formentligt ganske få undtagelser - forstår ikke sådan noget ”bytten-roller” fra de rige hvides verden på den nordlige halvkugle. At mænd går derhjemme, mens kvinden er på arbejde for at tjene pengene - den er bare for langt ude.

Rollen som ”medfølgende” mand har altså sine anstrengte momenter, og det gælder såmænd også, når man møder folk/kolleger fra ”moderne” nationer som Danmark med sine lighedsidealer og årtiers dressur af manden.

Jeg ved det, jeg har prøvet det, taler af erfaring omkring den forskelsbehandling, en ”medfølgende” mand kan udsættes for.

Tænk over dette:

”Moderne” kolleger har næsten altid medlidenhed med en kvinde, som har sagt sit job op for at ”følge med”. Det er bare så synd for hende, at hun skal underlægge sig mandens karriere.

Men en mandlig medfølgende, der oven i købet passer husholdningen, får tit ironiske kommentarer med på vejen. Han er jo lidt af et skvat, der ikke kan skaffe penge til familien og må underlægge sig sin bedre halvdel. Ha-ha!

Som en dansk ven skrev til mig, misundte han mig, at jeg lever sammen med en ”skaffer-øgle”. Det var ironisk ment. Han var ikke spor misundelig.

Der må gøres noget! Men det skal ikke være lige nu!