Gå til hovedindhold

Mobile menu

Oprøret vokser på grænsen mellem Niger og Mali

Nigers regering forsøger sammen med sine allierede at bruge militær magt for at kvæle et jihadistisk oprør langs med grænsen mod Mali. Men det øger konflikt mellem de forskellige befolkningsgrupper, siger tænketank, der opfordrer til forsoning, dialog og i nogle tilfælde benådning.

Et nyt oprør ulmer på grænsen mellem Niger og Mali. Jihadistgrupper, herunder en lokal afdeling af Islamisk Stat, har fået fodfæste i regionen og udnytter den seneste tids ustabilitet i Mali og den usikkerhed, der har plaget grænseregionen i årtier.

Det skriver tænketanken International Crisis Group (ICG) i en ny analyse af situationen på grænsen mellem de to lande.

Sammenstødene langs Niger-Mali-grænsen har krævet snesevis af liv i løbet af de seneste par måneder. I årevis har cirkulationen af våben og de stigende spændinger mellem befolkningsgrupperne bidraget til den voksende usikkerhed i regionen.

Siden Malis krise i 2012 har jihadistiske grupper vokset sig større på grund af lokal uro og statens svage tilstedeværelse i det nordlige Mali. Det har givet grupperne mulighed for at etablere et fodfæste og foretage grænseoverskridende angreb mod Nigers hær.

Hidtil har Nigers militær og dets allierede forsøgt at nedkæmpe oprøret med militære midler alene, men indtil videre har det ikke haft nogen overbevisende effekt, skriver ICG.

Vestlige landes snævre fokus på terrorbekæmpelse har ignoreret andre faktorer, der er skyld i ustabiliteten. Opbakning til ikkestatslige væbnede grupper har øget konflikterne mellem de forskellige befolkningsgrupper og har dermed uforvarende styrket islamisterne, skriver tænketanken.

I stedet for fokus på en militær løsning bør Niger og landets støtter tænke over mulige politiske løsninger, skriver ICG. Det kunne omfatte en forsoningsproces, dialog, og – i nogle tilfælde – benådning af militante, der ikke har begået alvorlige forbrydelser.

Læs hele analysen hos ICG