Som nybagt cand.jur. i 1964 gik turen til Landsskatteretten, men allerede året efter vinkede fjernere horisonter, da Ostenfeld kom ind i udenrigstjenesten.
Han blev ambassaderåd på FN-missionen i New York i 1977 og fra november 1983 blev den statelige mand vicechef i Danida. Samtidig fik han titel af ambassadør.
Mens han var viceafdelingschef (1983-86), var Danida et særligt departement, og i disse år optrådte han som en trofast løjtnant for chefen, Mogens Isaksen – se mere om ham på
https://globalnyt.dk/content/tidl-danida-chef-fylder-80
I 1986 blev han udsendt til Brasilia som vor mand i Sydamerikas største land og fra 1988 gik turen til et andet stort u-land, Indien, med sideakkreditering i Sri Lanka (Ceylon), Nepal (indtil 1991) og Bhutan.
Det lille indeklemte kongedømme i Himalaya mellem Indien og Kina blev yndlingslandet. En af grundene kunne være, at kongen, der havde fiskeretten i alle floderne, gav den danske ambassadør lov til at fange ørreder på et telttur, vil Berlingske vide.
Overordnet set var Bhutan i helt usædvanlig grad i stand til at udnytte den danske udviklingsbistand på gunstig vis og bistandsmidlerne tilflød da også lilleputlandet indtil for nylig, da Bhutan blev anset for at være "for rigt" til dansk hjælp, som især gik til miljøbeskyttelse (Bhutan var et af de første lande i verden med en særlig miljøminister).
Derpå gik færden i 1994 til ambassadørposten i De Forenede Arabiske Emirater i Den persiske Havbugt og karrieren sluttede med Australien i 1999, hvor han blev sideakkrediteret så eksotiske steder som Papua Guinea, Fiji, Tonga og Vanuatu (tidl. Ny Hebriderne).
Efter sin pensionering i 2002 levede Jens Ostenfeld tilbagetrukket på grund af en langsomt udviklende sklerose.
For en halv snes år siden mistede han sin kone, Elsebeth Worsøe Ostenfeld, der havde været med hele vejen rundt. Derfor var han ekstra glad for, at parrets fem børn efter udlandsophold alle valgte at slå sig ned i Danmark.
Jens Ostenfeld blev født 2. juni 1941 og døde i august 2017.
