Tid: 03/11/2016 15:00 til 03/11/2016 18:00

Sted: Salon K, Huset KBH (Huset i Magstræde), Rådhusstræde 13, København K

Arrangør: N/A

Oxfam IBIS fejrer sit 50 års jubilæum

   
 

Tilmeld dig jubilæumsreceptionen her

Meget er sket siden; Oxfam IBIS har støttet befrielsesbevægelser, borgerrettigheder og børns ret til at komme i skole. Kæmpet mod fattigdom og uretfærdighed på mange forskellige fronter. Og så har NGOen skiftet navn et par gange.

I dag hedder vi Oxfam IBIS og fortsætter kampen som en del af en af verdens mest indflydelsesrige NGOer. Vi runder et skarpt hjørne og har skabt mange solide forandringer i verden siden 1966, hedder det.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) og direktør for Oxfam International, Winnie Byanyima, står for talerne, og vi sørger for god musik, en lille forfriskning og hyggeligt samvær.

Vi håber, at mange medlemmer, støttemedlemmer, frivillige, samarbejdspartnere og venner af huset vil dukke op og være med til at markere 50 års kamp mod fattigdom.

Hvis du har lyst til at være med, skal du tilmelde dig via linket øverst, så vi ved, hvor mange der kommer.

PS: Da vi ved af erfaring, at mange gerne vil give en gave til sådan en reception, tillader vi os at komme med et lille ønske:

Giv i stedet et beløb til vores kamp mod fattigdom i verden. Du kan give gaven med beskeden ”50 år” på MobilePay – 53 39 29 99 eller bank –  reg 5301 konto 0256238.

Redaktionel tilføjelse: IBIS blev fuldgyldgt medlem af sammenslutningen Oxfam International i foråret 2016 og hedder derfor nu Oxfam IBIS.

Oxfam International blev dannet i 1995, mens NGOen, det hele udspringer af, britiske Oxfam, så dagens lys i 1942 under Anden Verdenskrig med det formål at hjælpe nødlidende i Grækenland.

Mere på 

https://www.oxfam.org/en/countries/history-oxfam-international