Annoncør: OXFAM IBIS

Ansøgningsfrist: 02/05/2018

Job: OXFAM IBIS søger Eventkoordinator med interesse for udvikling og skat – Efterår 2018



 
Eventkoordinator med interesse for udvikling og skat – Efterår 2018
 
 
 
 
Vil du være med til at sikre, at kampen mod skattefifleri, korruption og global ulighed får et boost i 2018? Så søger vi en engageret praktikant, som kan tage en ledende rolle i planlægningen og afholdelsen af en række dagsordensættende events i anden halvdel af 2018. Som praktikant vil du få vide rammer i planlægningen og afholdelsen af arrangementerne. Derudover forventes du også løbende at skulle støtte op om Oxfam IBIS’ politiske arbejde med skat og udvikling i Danmark.

Du kan lide at organisere store events, hvor mange bolde skal jongleres på én gang, herunder udarbejdelse af programmer, udarbejdelse af mødemateriale, dialog med deltagere og koordinering og logistik. Du skal derudover gerne have viden om og interesse for global ulighed og skat, og skal kunne skrive notater og analyser, der giver gode argumenter, når vi møder beslutningstagere.

Arbejdsopgaver

  • Assistere i planlægningen, afholdelsen og afrapporteringen på to workshops, som Oxfam IBIS planlægger til IACC konferencen d.22-24.oktober (se yderligere her). Begge workshops vil have et fokus på skat og offentlige budgetter, og forventes at ville involvere talere på ministerniveau.
  • Assistere med planlægningen, afholdelsen og afrapporteringen på 1-2 workshops om ansvarlig skattepraksis med deltagelse af danske erhvervsledere i Oxfam IBIS’ Tax Dialogue projekt (se eksempler på tidligere workshops her).
  • Tage en ledende rolle i planlægningen af 1-2 offentlige arrangementer, herunder et debatarrangement med filmfremvisning om beskatning af minesektoren i Sierra Leone.
  • Følge den danske politiske dagsorden især vedr. skat og udviklingspolitik, og bidrage med udarbejdelse af analyser, breve o.a. materiale, som kan bruges i møder med beslutningstagere.
  • Deltage i den daglige gang på kontoret.

Dine kompetencer
Du er en blæksprutte der forstår, hvordan et godt event bliver skruet sammen, hvor der både er fuldstændig styr på praktik og logistik, og hvor budskaber bliver præsenteret på en klar, overbevisende og innovativ måde.
Du har forståelse og brændende interesse for udviklingspolitiske spørgsmål, særligt omkring skat, økonomisk udvikling og ulighed.
Det er derudover en fordel, hvis du har forståelse for politiske beslutningsprocesser i Danmark, samt viden om selskabsskat og virksomheder sociale ansvar.
Du kan skrive klart og forståeligt om vanskelige emner til research og analyse, både på dansk og på engelsk.
 
Vi tilbyder
Grundigt indblik i en organisation, der søger at gøre verden til et bedre sted for de fattigste gennem advocacy og oplysningsarbejde og stor mulighed for faglig udvikling. Du bliver del af en dynamisk og sjov arbejdsplads med et stort internationalt netværk.

Praktikperiode: august 2018 – januar 2019

Vi ser frem til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger – kontakt seniorspecialist på skat & naturressourcer Christian Hallum på [email protected] eller senior governancerådgiver Connie Dupont på [email protected]

Send din ansøgning og CV via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 2.maj 2018, og samtaler forventes afholdt kort efter fristens udløb.

Læs mere om krav og betingelser for at være i praktik i Oxfam IBIS på www.oxfamibis.dk/praktik

Oxfam IBIS har desværre ikke mulighed for at aflønne praktikanter, men vi har en gratis frokostordning for vores praktikanter.

Send ansøgning

 

 

Please state that you have seen the job advertisement on Globalnyt.