Paldam blir 75

Forfatter billede

Fødselaren var først som lektor og senere professor knyttet til Aarhus Universitet 1975-2012. Han er fortsat tilknyttet universitetet som professor emeritus.

Martin Paldam har som forsker og underviser haft tre specialer: Udviklingsøkonomi, økonomisk vækst og “public choice”

Især hans skepsis overfor den økonomiske nytte af udviklingsbistanden har bragt ham ind i skarpe debatter. Eksempelvis skrev han tilbage i 1990erne et længere indlæg, hvor han gjorde op med hele tesen om, at bistand var gavnlig.

Det skete, mens den nu 74-årige socialdemokrat Poul Nielson var udviklingsminister (1994-1999) og Danida forfattede et digert kompendium, hvori man imødegik Paldams kritik punkt for punkt.

Det endte dog med at blive i skuffen, da debatten gik i sig selv igen og Nielson blev udpeget til EU-kommissær for udviklingsbistand i juli 1999

Paldam har udover universitetsvirket bl.a. været økonomisk rådgiver for FN i Nigeria, forskningsprofessor hos Verdensbanken i Washington, gæsteprofessor i Chile og periodevis konsulent for de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, med hovedsæde i Paris.

Han har været gift med cand.mag. Connie Paldam siden 1969. Sammen har de fire børn, som ofte har været med på parrets mange og lange rejser.

Navneredaktionen beklager, at fødselsdagsomtalen sker med forsinkelse.