Peru: Oliespild rammer Amazonas – for fjerde gang i år

Billedet er fra et tidligere olieudslip i Peru der fandt sted i december 2013
Foto: Infoamazonia
Forfatter billede

Det beretter nyhedsmediet Mongabay fredag.

I løbet af de sidste fem år har Peru oplevet mere end 20 oliespild – det statsejede selskab Petroperú er ansvarlig. Udslippet er gået ud over naturen og sundheden hos den oprindelige befolkning, der er hårdt ramt af forureningen.

Oliespildet fandt sted i Nieva-distriktet i Condorcanqui provinsen i Amazonas-regionen i det nordvestlige Peru. Det er rørledningens fjerde lækage i år.

Et udslip i juni, der fandt sted efter at regeringen havde beordret Petroperú til at stoppe med at pumpe råolie gennem rørledningen, tvang selskabets formand til at lægge sin opsigelse, og statsadvokatens miljø-anklager anlagde en straffesag imod ham.

Landsbyboere opdagede lækagen

Ifølge en talsmand fra kommunen Condorcanqui, var det nogle indfødte landsbyboere fra Uchichiangos-samfundet der havde bemærket den nye lækage ved seks-tiden onsdag morgen.

Petroperú bekræftede hurtigt det nye udslip og erklærede at der allerede var et nødberedskab tilstede i fuld gang med en beredskabsplan.

Personer fra Condorcanqui har offentliggjort billeder af ansatte i Petroperú i gang med at udbedre skaderne efter ulykken. Du kan læse hele artiklen på Mongobay.com og se billederne fra oprydningsarbejdet her: 

https://news.mongabay.com/2016/08/exclusive-photos-yet-another-oil-spill-strikes-the-peruvian-amazon/