PKA: Ingen penge til Israel-mur

Forfatter billede

Pensionskassen PKA, der forvalter pensionsindbetalinger fra 230.000 ansatte i social- og sundhedssektoren, har besluttet at udelukke investeriger i 4 selskaber, som levererer udstyr til den kontroversielle israelske mur mellem Israel og den besatte Vestbred, skriver Berlingske Tidende tirsdag.

Det drejer sig om israelske Elbit Systems, der sammen med ligeledes udelukkede amerikanske Detection Systems producerer overvågnings-udstyr til muren og Magal Security Systems, der fremstiller elektroniske hegn i forbindelse med muren.

I begyndelsen af januar blev et andet israelsk selskab, Africa Israel Investments, udelukket.

Investeringsdirektør Michael Nielsen i PKA begrunder overfor Berlingske skridtet med, at “den internationale domstol har slået fast, at barrieren kun tjener militære formål og bryder palæstinensernes menneskerettigheder”.

Mandag oplyste Danske Bank, at den har ekskluderet Elbit og Africa Israel fra sine investeringer.